Krakens gab - Sigbjørn Mostue

Espen har vundet en stilekonkurrence, og præmien? En uges sejltur på skibet Venilia!!! Men for Espen og Eva er det ikke bare en fornøjelsestur - de skal nemlig sørge for at finde Ædelåbne inden Kraken gør det... og inden Nils dør af den sygdom alferne sendte ham på nakken for at fjerne Ædelåbne fra skoven.

Men Espen og Eva er ikke ligefrem venner længere, og den smukke Rita gør det ikke nemmere. Og hvad skal man gøre når skibsnissen er en kujon og man kommer til at sætte genfærdet af den gamle kaptajn på fri fod så han kan hjemsøge skibet igen?

Det er ikke nemt at være de eneste knoklinge der fuldt ud ved hvad der sker, og vide at man 'bare lige' skal redde verdenen.

Der var en del mere forkus på menneskers håndtering af naturen i denne bog, og det ledte direkte ind i kampen mod Kraken. Til at begynde med var jeg lidt spændt på om Sigbjørn Mostue havde et budskab han skulle af med, eller om det ville være relevant for handlingen, men det viste det sig heldigvis at være.

Faktisk endte "Krakens gab" med at være endnu bedre end "Nissedræberen". Jeg kunne godt lide at der igen var mange forskellige væsener på færde, og selvom jeg nogle gange blev dybt frustreret over Espen, så opførte han sig egentlig bare som en ganske almindelig teenagedreng ville gøre.

En glimrende trilogi til eventyrlystne teenagere. Hver bog har en afsluttet handling, men den overordnede røde tråd binder fint bøgerne sammen, og serien lider ikke under den sædvanlige trilogi-svaghed, at de to efterfølgende bøger ikke kan leve op til den første.

Nissedræberen - Sigbjørn Mostue (Alfetegnet #2)

Espen og Eva regner ikke med at se mere til nisserne nu hvor de er kommet tilbage til byen, men nogen - eller noget - har gjort byens rotter ualmindeligt aggressive, og da Eva og Espen hører om små livløse børn der er fundet i byens kloakker er de ikke i tvivl - der er nogen der er på jagt efter nisserne, og de må hjælpe hvor de kan!

Det er Nils helt enig med dem i, og sammen med hans Nissekonespetakel prøver de fire at få fat i Mørkebogen og Jernkronen inden Nissedræberen får fat i dem og brugt dem til at udryde alle byens nisser helt. Men hvem er ven og hvem er fjende blandt byens skabninger?

Fortsættelsen til "Bjerget vågner" kører videre i et lige så højt gear som første bog i serien. Jeg savnede lidt den store variation af væsener vi mødte i Gammelskoven, men var glad for gensynet med Nils og at han endelig fandt sig et Nissekonespetakel. Jeg syntes også, det var helt fint at Eva fik en større rolle, og håber det holder ved i trejde og sidste bog i serien.