Live fra Lolland: Sandheder om ting og sager - Kristina Ricken

Min forkærlighed for web-comics begyndte da jeg blev præsenteret for Anna-Grams og spredte sig hurtigt til flere andre - både udenlandske og danske. En af mine yndlings blev hurtigt Live fra Lolland, som jeg har fulgt i nogle år efterhånden. Stor var min begejstring derfor, da jeg opdagede at Kristina udgav en bog med en masse nyt materiale.

Og min begejstring blev endnu større da det lykkedes mig at få mine små svedige hænder i bogen, og den blev da også slugt i løbet af to omgange godnatlæsning.

"Live fra Lolland: Sandheder om ting og sager" levede klart op til mine forventninger. Kristinas streg fungerer lige godt offline som online. Der var et par enkelte gengangere for gamle kendinge, men det meste materiale var nyt. Jeg var især vild med Kristinas oplevelser som teenager, og forklaringen på hendes svaghed for chokoladeskildpadder.

Kristinas stil er inspireret af "Hyperbole and a Half", men samtidig er hun sin helt egen, og formår at beskrive hverdagshændeser (som f.eks. "Om at være kærester") på en måde så jeg ikke kan lade være med at grine, samtidig med at jeg sidder og nikker genkendende for mig selv.

Jeg kan absolut anbefale både bog og blog.


Bogen her er et anmeldereksemplar fra K & Tegningerne, som jeg siger mange tak for.

Krakens gab - Sigbjørn Mostue

Espen har vundet en stilekonkurrence, og præmien? En uges sejltur på skibet Venilia!!! Men for Espen og Eva er det ikke bare en fornøjelsestur - de skal nemlig sørge for at finde Ædelåbne inden Kraken gør det... og inden Nils dør af den sygdom alferne sendte ham på nakken for at fjerne Ædelåbne fra skoven.

Men Espen og Eva er ikke ligefrem venner længere, og den smukke Rita gør det ikke nemmere. Og hvad skal man gøre når skibsnissen er en kujon og man kommer til at sætte genfærdet af den gamle kaptajn på fri fod så han kan hjemsøge skibet igen?

Det er ikke nemt at være de eneste knoklinge der fuldt ud ved hvad der sker, og vide at man 'bare lige' skal redde verdenen.

Der var en del mere forkus på menneskers håndtering af naturen i denne bog, og det ledte direkte ind i kampen mod Kraken. Til at begynde med var jeg lidt spændt på om Sigbjørn Mostue havde et budskab han skulle af med, eller om det ville være relevant for handlingen, men det viste det sig heldigvis at være.

Faktisk endte "Krakens gab" med at være endnu bedre end "Nissedræberen". Jeg kunne godt lide at der igen var mange forskellige væsener på færde, og selvom jeg nogle gange blev dybt frustreret over Espen, så opførte han sig egentlig bare som en ganske almindelig teenagedreng ville gøre.

En glimrende trilogi til eventyrlystne teenagere. Hver bog har en afsluttet handling, men den overordnede røde tråd binder fint bøgerne sammen, og serien lider ikke under den sædvanlige trilogi-svaghed, at de to efterfølgende bøger ikke kan leve op til den første.

Nissedræberen - Sigbjørn Mostue (Alfetegnet #2)

Espen og Eva regner ikke med at se mere til nisserne nu hvor de er kommet tilbage til byen, men nogen - eller noget - har gjort byens rotter ualmindeligt aggressive, og da Eva og Espen hører om små livløse børn der er fundet i byens kloakker er de ikke i tvivl - der er nogen der er på jagt efter nisserne, og de må hjælpe hvor de kan!

Det er Nils helt enig med dem i, og sammen med hans Nissekonespetakel prøver de fire at få fat i Mørkebogen og Jernkronen inden Nissedræberen får fat i dem og brugt dem til at udryde alle byens nisser helt. Men hvem er ven og hvem er fjende blandt byens skabninger?

Fortsættelsen til "Bjerget vågner" kører videre i et lige så højt gear som første bog i serien. Jeg savnede lidt den store variation af væsener vi mødte i Gammelskoven, men var glad for gensynet med Nils og at han endelig fandt sig et Nissekonespetakel. Jeg syntes også, det var helt fint at Eva fik en større rolle, og håber det holder ved i trejde og sidste bog i serien.

Og sådan blev det - Maren Uthaug

En ung pige tvinges væk fra sit samiske hjemland for at vokse op i Jylland. Hun føler aldrig at hun rigtig falder til i Danmark, og tager som voksen kontakt til den mor hun efterlod, og rejser tilbage til sit barndomsland for at finde sine rødder.

Helt ærligt, jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal anmelde denne bog. Den er helt genial, men så forskellig fra hvad jeg normalt læser at jeg mangler ord. Titlen er en så perfekt beskrivelse af Risten/Kirstens liv - fra hendes tvungne afsked med moderen, til den overbærende stedmor (hold da op hvor hun irriterede mig!!!) til den endelige afklaring tilbage i Norge. Slutningen var noget pludselig, men det gjorde mig for en gangs skyld ikke noget, for jeg synes det virkede... og igen, passede perfekt til titlen.

Jeg blev færdig for to dage siden (det har taget mig længere tid at finde ord til anmeldelsen end normalt), men jeg tror det er en bog der hænger fast. Og skønt jeg egentlig ikke kan sige om jeg rent faktisk kunne lide bogen eller ej, så kan jeg sige at den holder - og at Maren Uthaug er en utrolig talentfuld forfatter, som afgjort har ordet i sin magt. Dette er hendes debutroman, og jeg kan kun håbe at der kommer flere fra hendes hånd.

Bjerget vågner - Sigbjørn Mostue

Det er sommerferie, og Espen skal op for at besøge sin mormor og morfar på den gård hvor de og Espens onkel bor. Men alt er ikke som det skal være, for onkel Sven vil fælde Gammelskoven og det vil morfar ikke høre tale om. Men da han begynder at vrøvle om "skovens beskyttere" er der ingen der tager ham seriøst... indtil Espen efter et lynnedslag finder en gylden nøgle og pludselig bliver hvirvlet ind i et eventyr han aldrig ville have kunnet forestille sig.

Trolde, alfer, dværge og nisser... vi er tilbage ved de skandinaviske rødder i denne forrygende fortælling af Sigbjørn Mostue, og hvor meget jeg end elsker fantasy i alle dens afskygninger, så er der noget charmerende og "hjemmevant" ved denne type eventyr. Jeg føler mig sat tilbage til min barndom da jeg første gang læste "Ronja Røverdatter" og lærte skovens magiske væsener at kende. Især var jeg fascineret af turserne! Dem kan jeg ikke huske at være stødt på før, men jeg syntes de var fantastiske! :) ... selvom jeg måske ville have lidt svært ved at forstå dem i længden.

"Bjerget vågner" er første bind i en trilogi og jeg ser frem til at se hvad der videre vil ske. Bogen er hurtigt læst - tror det tog mig ca. 2 timer - og god underholdning. Afgjort en bog jeg skal låne ud til mine nevøer og niecer når de bliver lidt ældre.

Prepper - Lise Bidstrup

Daniel har altid vidst at jordens undergang en dag vil komme, og at den er nærmere end de fleste tror. Faktisk er han sikker på at det vil ske i hans levetid, for hans forældre er ivrige deltagere i en gruppe der kalder sig selv "Preppere", som aktivt forbereder sig på den naturkatastrofe der vil udslette livet på orden, og arbejder hårdt for at have muligheden for at overleve den.

Og ganske rigtigt - en sen nat ringer alarmklokken, og Daniel forsvinder sammen med sin familie og 15 andre personer ind i et skjult beskyttelsesrum for at overleve det anarki der utvivlsomt vil følge en naturkatastrofe. De har mad og vand nok til 4 år, og vil først dukke op igen når menneskeden er ved at få styr på sig selv igen.

Bogen skifter hele tiden i tid, hvor hvert andet kapitel er i "nutiden" og hvert andet kapitel fortæller om Daniels opvækst, og hvordan hans liv som "Prepper" har påvirket hele hans barndom.

Jeg elsker dystopisk/apokapyltisk YA og var dybt fascineret af denne beskrivelse af forberedelserne inden og konflikterne under en apokalypse. Beskrivelserne af livet i beskyttelsesrummet - inklusiv alle konflikterne medlemmerne imellem - virkede realistiske, omend de godt måtte have mere detaljerede. Især hvad angår Daniels forhold til de andre personer.

Slutningen var måske en smule forudsigelig, men det er meget typisk for YA, så det i sig selv er ikke grund til at give bogen en lavere rating. Desværre syntes jeg også den var en smule brat, og ville have foretrukket at lidt flere sider var blevet brugt på at udforske reaktionerne... muligvis bare som en epilog: "9 måneder senere..." eller noget i den stil.

Så 3.5 stjerner bliver det til... 4 stjerner hvis den havde været bare en side længere, 4.5 stjerner hvis den have været 10-20 sider længere.

Men udemærket læsning som den var, og den holdt fint min interesse - selv under en 24-hour read-a-thon hvor kravene ellers er noget højere ;)

Shangriman - Eventyrlandet af Peter Sonne

Benjas far er forsvundet, og den eneste der tror på at han stadig er i live og vender tilbage en dag er gamle Noah. Men selv han kan ikke fortælle Benja hvor han er, eller hvornår han kommer tilbage.

Men en dag viser Noah ham et gammelt, gulnet kort over landet Shangriman og fortæller at Benja er udvalgt til at tage dertil for at hente eventyrets Magiske Amulet tilbage for at redde menneskenes verden. Benja er ikke sikker på at han er modig nok til det - han er jo kun en lille dreng - men da han opdager at hans far også er i Shangriman er beslutningen pludselig taget for ham... selvfølgelig skal han hjælpe!

Hvad følger er en eventyrlig rejse gennem Shangriman, hvor Benja møder Skovfolket og opdager at de er i krig med Sølvmaske. Men da selv Sølvmaske anerkender at Benja er den udvalgte som skal finde amuletten, må Benja søge dybere for at finde ud af hvem der er venner og hvem der er fjender.

Ganske vidst er jeg aldersmæssigt noget over målgruppen for Peter Sonnes "Shangriman", men jeg blev alligevel fanget ind af historien. Han skriver i den gode, gamle fortællestil ellers oftest fundet hos forfattere som Astrid Lindgren, og bogen mindede mig skiftevis om "Mio, min Mio" og "Brødrene Løvehjerte" (dog med en bedre slutning!) med en lille smule af Bjarne Reuters "Shamran" smidt ind i blandingen for en god ordens skyld -- forhåbentlig ikke forfattere Peter Sonne har noget imod at blive sammenlignet med.

"Shangriman" har en ganske åben slutning, så jeg forventer at den er første bog i en serie, og hvis efterfølgerne kan leve op til standarden sat her, er Peter Sonne absolut en forfatter man skal holde øje med.

Djævleporten - Vibeke Appel

Der skal bygges en stor domkirke i Axels landsby, og da Axel er gammel nok til at være til gavn på byggepladsen, insisterer hans far på at han skal droppe skolen og hjælpe til i stedet. Axel er ikke meget for det - han har ikke specielt lyst til at være murer, men da han finder ud af at billedskæreren, Mester Jacobus, også har brug for en lærling bliver det pludselig en helt anden sag. Han har altid elsket at snitte i træ, og er også god til det.

Men der sker mange mærkelige ting på byggepladsen... en håndværker falder ned fra et stilads og er dræbt på stedet, Axel's far falder igennem et råddent brædt og må ligge i sengen med en brækket fod i flere uger, en af Mester Jacobus' andre svende dør pludselig af noget der ligner pest, og hvad er det for nogle mærkelige papirer Mester Jacobus går og gemmer for sig selv?

Der er noget der slet ikke er som det bør være, og det er op til Axel at finde ud af hvad.

"Djævleporten" er en meget underholdende og velskreven børnebog som man sagtens kan få stor fornøjelse af som voksen med et barnligt sind. Vibeke Appel taler ikke ned til børnene, men henvender sig til dem på deres eget niveau. Handlingen er spændende og medrivende og lige tilpas skræmmende til at give et godt gys, uden at forårsage nogle mareridt.

Pectus' sten - Lise Bidstrup

Det er altid en fornøjelse at læse en bog, hvor forfatteren formår at fange læserens opmærksomhed i løbet af de første 5-10 sider, og holde den fangen hele bogen igennem, på trods af at man egentlig ikke falder i dens målgruppe - "Pectus' sten" er en sådan bog. Jeg modtog den med posten en sen eftermiddag, og var færdig med den, inden jeg gik i seng dagen efter. Den insisterede bare på, at blive læst med det samme.

Isabell og Laus har aldrig haft nogen anelse om, at der skulle være mere mellem himmel og jord, end de lige selv kunne se, så da de hver især bliver kontaktet af den Øverste Orden og finder ud af, at de er blevet udvalgt af en krystalkugle til at være denne og andre verdeners ’fornyere’, er de ikke helt sikre på, hvad de skal mene om det! Det er dog svært ikke at blive overbevist, når man bliver udsat for sit eget private tordenvejr, eller bliver introduceret for en alf (vingeløs, ganske vist, men det tæller dog stadig alt sammen), og før Isabell og Laus helt ved af det, er de på vej rundt i verdenen for at snakke med gargoylere i Italien, djinner i Jordan og genfærd i Australien… alt sammen for at finde Pectus’ sten og starte fornyelsen. Men nemt skal det ikke være, for et par dæmoner er også interesseret i Pectus’ sten – og desuden lykkedes det Laus at blive eftersøgt af politiet, da han stak af hjemmefra…

Skønt mest rettet mod børn, har ”Pectus’ sten” noget at tilbyde læsere i alle aldre. Dels er det altid rart at finde en velskreven fantasy-bog, dels vil den mere modne (*host:ældre*) læser hygge sig med at opdage de skjulte meninger Lise Bidstrup har lagt i navnene til både dæmonerne og medlemmerne af den Øverste Orden. Mest vil man dog være charmeret over Laus og Isabell, og det venskab der gror frem mellem to børn, der aldrig ville have mødt hinanden, hvis det ikke var for denne opgave, men som dog har så meget tilfælles. Man kan ikke lade være med at sidde og håbe, at opgaven lykkes for dem, så de kan få deres højeste ønske opfyldt.



Udgivet fra Carlsens forlag i 2011.

Født ved midnat

Shadow Falls #1

Kylies liv har ikke været det allernemmeste her på det sidste... Hendes forældre skal skilles, hendes kæreste slog op fordi hun ikke ville gå i seng med ham. Hendes bedstemor døde, og for det ikke skulle være nok har hun nu fået sig en forfølger på nakken. Men desværre er hun den eneste der er i stand til at se denne forfølger - og det får hende sendt direkte til en psykologs sofa.

Psykologen anbefaler at Kylie bliver sent på Shadow Falls sommerlejr. Kylie og hendes forældre tror det er en lejr for problematiske teenagere...

De troede forkert.

Det er en lejr for overnaturlige væsener: varulve, vampyrer, feer og hekse - og hvis hun skal tro lejrlederen, er Kylie også selv en af dem.

Bare fordi hun blev født ved midnat, betyder det så virkelig at hun ikke er menneske?Og hvorfor er der ingen der kan fortælle hende hvad hun så er i stedet?

I de seneste år er den ene paranormale roman efter den anden fulgt i "Twilights" fodspor. Er der virkelig plads til flere på markedet? Normalt ville jeg være lidt i tvivl, men når jeg så støder på en bog så interessant og medrivende som "Født ved midnat", så bliver jeg alligevel nødt til at overgive mig. "Født ved midnat" er bestemt IKKE en "Twilight"-klon, men formår at skabe en plads for sig selv. Specielt elsker jeg ideen om en lejr for overnaturlige væsener, og var dybt fascineret af at se hvordan de forskellige 'racer' opførte sig overfor hinanden.

Fantastisk bog som jeg virkelig håber bare er den første i en serie, for nu vil jeg vide mere om Kylie og hendes venner.

Natskygger - Andrea Cremer

Nightshade #1
Calla er allerede som 17-årig en kriger, og snart bliver hun mere end blot det. Hun har altid vidst at hun på hendes 18-års fødselsdag skal knyttes sammen med den jævnaldrende Ren og sammen skal de lede den næste generation af Vogterulve.

Men Callas liv tager en uventet drejning da hun en dag redder en dreng på hendes egen alder fra at blive dræbt af en bjørn. Shay har nemlig sine egne hemmeligheder – hemmeligheder der kan vende ulvenes liv på hovedet og for evigt påvirke hvem de anser som deres venner, og hvem der er deres fjender.

"Natskygger" er en velskreven og fascinerende historie fra en helt ny forfatter. Personerne er realistisk beskrevet, om end for nogles vedkommende en smule stereotype. Dog ikke mere end hvad man typisk ser i YA-bøger. En glimrende start på hvad der kunne blive en meget fascinerende ny paranormal ungdomsserie. Den minder meget om "Twilight" på mange måder, men uden at føles som en efteraber... med undtagelse af det nu efterhånden uundgåelige trekantsdrama, som virkede en smule forceret.

Men god underholdning, og det ovenstående er den eneste grund til, at jeg ikke giver bogen topkarakter.

Jaget - P.C. & Kristin Cast

Nattens hus #5

De gode nyheder: Zoeys venner bakker hende fuldt op igen, og Mary Ann og de røde yndlinge er ikke længere Neferets hemmelighed. De dårlige nyheder: En ældgammel ondskab er blevet sat fri i verdenen og styrer nu Nattens hus sammen med Neferet. Men hvem vil tro på Zoey og hendes venner, når de fortæller at han er ond? Han ligner jo en engel og kan forføre hvem end han vil? Nu bliver Nyx' styrke for alvor sat på prøve, når det skal vise sig om hendes gaver kan beskytte hendes udvalgte.

Efter igennem mange bøger at have haft lyst til at ruske i Zoey og råbe, "Hvorfor betror du dig ikke til nogen?! Få dog en voksen med på din side!" er det befriende at se, at hun gør lige netop det og rent faktisk ikke prøver at klare det hele selv, men stoler på at hendes venner og de få uberørte lærere på skolen er i stand til og villige til at hjælpe hende. Jo mere 'menneskelig' (undskyld ordvalget) og mindre perfekt Zoey bliver, desto lettere er det at relatere til hende, og sætte sig selv i hendes sted.

Afrodite er og bliver min yndlingsperson, med hendes meget komplekse personlighed, og hendes evner til at sætte folk på plads uden dog længere at være nødt til at forfalde til at være alt for led. Jeg var også ret vild med den nonneorden hvor Zoey pludselig finder en uventet støtte, og blev glad for at se at P.C. og Kristin Cast ikke falder i den fælde at sætte alle religiøse i samme bås.

Jeg er meget spændt på at se videreudviklingen af Zoeys forhold til Erik, Jonathan og Stark, og håber at forfatterne fortsætter i den fornuftige retning som de hentydede til i denne bog.

God underholdning, og perfekt læsestof til en doven juleferiedag.

Utæmmet - P.C. & Kristin Cast

Nattens hus #4

Livet er ikke let for stakkels Zoey Redbird. På bare en uge er hun gået fra at have 3 kærester til ikke at have en eneste - takket være den forræderiske Neferet og hendes rænkespil - og fra at have en forstående og støttende vennekreds, til at være blevet vendt ryggen af dem alle. Og for at gøre det endnu værre er hendes to bedste venner nu et menneske og en udød... og mennesket har lige set Zoey dø på to forskellige måder i en åbenbaring.

Kun ved at forenes med sine venner igen, kan Zoey samle cirklen og redde Nattens Hus - og hele menneskeheden - fra det mørke Neferet prøver at vække til live igen.

Efter en svag treer er P.C. og Kristin Cast stærkt tilbage i denne nervepirrende og hæsblæsende fortsættelse på "Nattens hus". Zoey har desværre fået en hård lærestreg, men har lært af sine fejl og fundet ud af, at hun er nødt til at stole på sine venner - og på Nyx. Kun på den måde kan hun modarbejde Neferet og forhindre den krig mellem mennesker og vampyrer som Afrodite har set i sin åbenbaring. Det er faktisk forfriskende for en gangs skyld at se Zoey uden en kæreste på hver finger, og jeg nød at se det sammenhold der udviklede sig i "nørdeklikken", som Afrodite omtalte dem.

Bogen slutter lidt brat, og man gør derfor klogt i at have "Jaget" let tilgængeligt når man sætter sig for at læse "Utæmmet" - det vil man ikke fortryde!

De sorte skygger - Lauren Kate

Fallen #1
17-årige Luce er lige begyndt på Sword & Cross – en kostskole for besværlige eller kriminelle elever. Hendes kæreste er lige død under meget mistænkelige omstændigheder og selvom politiet har ikke noget bevis for at Luce havde noget med det at gøre, tør hendes forældre ikke andet end at sende hende afsted.

Her møder hun Daniel – skolens flotteste fyr, som Luce straks føler sig tiltrukket af, og hun er overbevist om at hun har set ham før, skønt hun ingen erindring har om hvor eller hvornår. Men hun må da have mødt ham før – ellers giver det da ingen mening at hans første reaktion på at se hende er at smile stort… hvorefter han giver hende fingeren. Og det skal blive mønsteret for hans måde at opføre sig på overfor hende… kortvarigt venlig og beskyttende – hvorefter han fryser hende ud og stikker af.

Der er et mysterium gemt her – og Luce helmer ikke, før hun har fundet ud af, hvad det er.

"De sorte skygger" er en utrolig interessant og velskreven dark fantasy. Det er tydeligt at Lauren Kate virkelig har gjort noget ud af persongalleriet, så man slipper for mange af de stereotyper der ellers ville være oplagte for genren og plottet. Også kærlighedshistorien virker dejlig troværdig, og ikke bare "det skal til, så nu må jeg hellere få dem til at forelske sig". Det er altid en fornøjelse når en forfatter forstår at "show, don't tell".

Det der især fascinerede mig ved bogen, var teorien omkring hvorfor Luce var noget ud over det sædvanlige. Da der er flere bøger i serien, blev det ikke fuldt besvaret her, men man fik alligevel nok at vide til at bogen godt kan stå alene... i hvert fald indtil "Torment" bliver færdig.

Tunnelmanden - Dennis Jürgensen

Efter Adelenes fars død har hun boet alene sammen med sin mor. Det har dog været en blandet fornøjelse, for moren er så lidt moderlig som man overhovedet kan forestille sig. Konstant halv-drukken bekymrer hun sig kun over hvor datteren er, når hun har brug for sin morgen-reparationsbajer, eller at nogen smutter i kiosken efter en ny flaske whisky. Og det gør det ikke bedre at hendes fyr nu også er begyndt at stikke hende nogle piller i ny og næ.

Det er svært at holde sådan en mor hemmelig, så selvom Adelene så vidt muligt prøver at holde sig for sig selv, bliver hun alligevel mobbet i skolen af den populære Freja og hendes slæng. Faktisk ville livet være helt uudholdeligt, hvis det ikke var for den venlige fru Jespersen, som Adelene ind i mellem køber ind for.

Det er netop på sådan en indkøbstur at Adelene bliver jagtet ind i en halvfærdig tunnel af tre drenge. Inde i tunnelen falder hun ned i et stort hul, og kan ikke komme op igen uden hjælp. Men hun opdager hurtigt at hun ikke er alene i hullet - Tunnelmanden er der også. Han har set at Adelene bliver uretfærdigt behandlet af lidt for mange, og er fast besluttet på at rydde op i hendes omgangskreds, så hun får muligheden for at blive lykkelig.

Desværre er hans definition af at "rydde op" at eliminere personerne, og Adelene finder nu ud af, at hvor urimeligt det end er, kan hun ikke redde alle.

Dennis Jürgensen har gjort det igen! "Tunnelmanden" er en spændende og medrivende fortælling, som fungerer på flere planer. Først og fremmest er det en underholdende historie for børn i alle aldre, men hvis man kigger lidt dybere ind i det, er der også et moralsk dilemma forbundet med Tunnelmandens opførsel... Kan man virkelig få sig selv til at vælge at ens plageånder skal dø? Og er det bedre at vælge til, eller at vælge fra?

En forrygende bog, med en meget tilfredsstillende slutning.

For foden af trappen - Pernille Eybye

Efter en ubehagelig oplevelse er Samson og hans familie flyttet til en ny by for at komme lidt væk fra det hele. Samson har ikke de store forhåbninger - han er nørd og bliver behandlet derefter - men har dog affundet sig med sin skæbne... lige indtil han opdager at der allerede bor en pige i hans værelse, og at han er den eneste der kan se hende!

Ella var en populær pige med en masse pragtfulde venner. Hun troede at alt var som det skulle være... lige indtil hun bliver myrdet og har grund til at tro at morderen er en af hendes 4 bedste venner. Nu hjemsøger hun det hus, hun blev myrdet i, vel vidende at hun ikke kan komme videre, før mordet er opklaret og den skyldige stillet til regnskab for sine gerninger.

Med Ellas hjælp skal Samson infiltrere det brudte "femkløver" og prøve at afklare hvem der kunne have haft viljen og evnen til at skubbe Ella ned af trappen.

Endnu engang har Pernille Eybye overrasket mig positivt. Der er ingen tvivl om at hun bliver en mere og mere kompetent forfatter for hver eneste bog hun skriver. "For foden af trappen" er både medrivende og spændende, og en sand "page-turner". Kapitlerne fortælles skiftevis af Samson og Ella, hvilket giver en god virkning, da man så får muligheden for at opleve begivenhederne fra to sider.

Jeg havde meget svært ved at lægge bogen fra mig - både fysisk og mentalt - selv efter jeg var færdig med den.

Diget - Teddy Vork

Knuds værste mareridt går i opfyldelse da loddet falder på ham, og han bliver udvalgt til at skulle begraves levende i diget, for han er en kvik dreng, og kender måske lidt for mange historier om alle de uhyggelige væsener der kan gemme sig. Men ønsket om at overleve er større end frygten for det ukendte, og langsomt begynder Knud at udforske diget indefra - i håbet om at finde en vej ud, før uhyrerne finder ham!

"Diget" er en skræmmende beretning om fortidens umenneskelige traditioner og om den magt angst har over en person. Knud vakler konstant mellem virkelighed og historie, og heller ikke læseren er hele tiden helt klar over, hvilke begiivenheder der egentlig foregår inde i diget, og hvilke der kun foregår i Knuds fantasi.

Teddy Vork har fortid som novelleforfatter, hvilket også slår tydeligt igennem i denne roman, hvor Knuds vaklen rundt inde i diget fungerer som en rød tråd der knytter diverse legender og Knuds tidligere oplevelser sammen til en grum historie om middelalderens Danmark. Jeg overvejede en overgang om bogen havde fungeret bedre som en novellesamling, men tror at visse af historierne ikke ville være kommet til deres fulde ret uden den røde tråd. Dog kunne romanen ikke helt leve op til mine forventninger, skabt på grund af hans noveller.

Slutningen er meget anderledes end forventet, men stemmer efter nærmere overvejelse godt sammen med samfundet og Knuds personlighed, som de er præsenteret igennem historien.

Guldsmed - Julia Golding

16-årige Taoshira, fjerdekronprinsessen fra Den Blå Halvmånes Øer, blev valgt som 12-årig, og forskellen fra gedeflokkens fred til kongehusets formalitet var noget af et chok for hende. De andre kronprinsesser er en del ældre, så da Kong Lagan af Gefal foreslår ægteskab mellem de to kongehuse for at sikre en alliance, falder valget automatisk på den unge "Tashi". Hun er utryg ved denne beslutning, men ved at det er for alles bedste.

Kong Lagans søn, Ramil er dog mindre begejstret for beslutningen, og formår at fornærme Tashi den ene gang efter den anden. Nogle gange bevidst, andre gange simpelthen fordi de to landes kulturer er så forskellige.

Men da de bliver kidnappet af Fergox Spydkasters folk og trues med forrædderi og tortur, tvinges Ramil og Tashi til at arbejde sammen og bruge deres fælles evner til at forhindre en ødelæggende krig.

Julia Golding er på alle måder en glimrende forfatter. Hun tilsidesætter hverken handling, dialog eller personkarakteristikker i sine romaner. Og "Guldsmed" er ingen undtagelse. Især hovedpersonerne er godt beskrevet. Tashis oplæring som fjerdekronprinsesse gør at hun tydeligt har to roller og to personligheder - som kronprinsesse er hun fattet og moden for sin alder, men da hun bliver kidnappet og prinsesseværdigheden hevet af hende, er hun tydeligt den lille pige som engang brugte sine dage som gedehyrde.

Også Ramil er en interessant personlighed. Selv i begyndelsen hvor han opfører sig som en forkælet møgunge ser man stadig tydeligt hans gode sider, og han vokser med problemerne bogen igennem, så man ikke er i tvivl om hans modenhed når man kommer til de sidste sider.

"Guldsmed" er en medrivende fantasy-roman med en masse humor, romantik og spænding. Det er en bog om kulturchok, accept af andres traditioner, om at lære sig selv at kende og om at stole på en gud(-inde) - selv når han eller hun virker tavs. Handlingen er kompleks og Julia Golding væver med mange tråde på én gang, men det virker, og man føler hverken at hun haster sig igennem handlingen, eller at hun forsømmer nogle af handlingerne.

Skyggemagi - John Lehanan

Connor opdager til sin forbløffelse at hans far ikke er den distræte professor han altid har troet, men i virkeligheden en prins, flygtet fra landet Tir na Nog fordi en gammel profeti sagde at hans søn skulle dø, for at landet kunne overleve. For at redde sin nyfødte dreng fra denne skæbne opgav han sin udødelighed og fik en god heks til at sende ham til vores verden, hvor han efterfølgende levede som en af os. Desværre finder nogle af landets indbyggere ud af hvor hans far har gemt sig, og drager til vores verden for at tage ham tilbage til Tir na Nog og dræbe ham.

Hans mor – som han altid har troet var død – opdager truslen mod Connors liv, og hjælper ham og hans far med at flygte. Nu starter en hæsblæsende jagt hvor Connor forsøger at holde sig i live, og finde ud af hvordan han kan gøre profetien usand inden hans onde onkel og dennes kumpaner formår at slå ham ihjel.

Skyggemagi er en glimrende fantasybog der vil tiltale læsere i alle aldre. Forfatteren benytter sig af en lidt 'umoden' skrivestil (ala en fristil i 1. g), for at vise at historien fortælles med Connors stemme, hvilket giver en god effekt efterhånden som man lærer Connor bedre at kende. Personerne har alle deres charmerende særheder og fungerer godt sammen.

Slutningen var noget brat, så jeg er meget spændt på at se, om det er fordi bogen er tænkt som første bog i en serie.

Forskellighedens monstre - Kaza Kingsley

Erec Rex #2
Erec er tilbage på Overfladen, men han kan ikke lade være med at tænke på Alypium, og ikke mindst Kong Pieter og hans scepter! Hvis Erec selv fik scepteret ville han have adgang til større magi end nogen anden! Så kunne han langt om længe finde ud af hvem hans rigtige forældre er, og hvilke hemmeligheder det er, hans mor og Kong Pieter holder for ham.

Men det er ikke sådan bare lige for Erec Rex at komme tilbage til Alypium. Hans fjender har haft rigelig tid til at sprede onde rygter om ham, og de fleste er nu overbevist om, at han i virkeligheden er en tyran og en svindler, der har dræbt den rigtige Erec Rex for at overtage retten til at blive konge.

I er i denne ugæstfri atmosfære at Erec skal forsøge at løse de første af de 12 opgaver, der vil gøre ham kvalificeret til at blive konge. Men heldigvis har han da stadig sine venner, samt en ny overraskende hemmelig beundrer.

Jeg er fristet til at sige at "Forskellighedens monstre" er endnu bedre end "Dragens Øje"! "Dragens øje" led under at være den første i en serie, og skulle introducere et helt nyt univers. Det er komme på plads i "Forskellighedens monstre", og Kaza Kingsley kan derfor bruge alle sine kræfter på at fokusere på en spændende historie og pynte den med farverige personer og sjove begivenheder.

Historien er velskreven og bare gennemgående underholdende! Jeg kom til at holde meget af hovedpersonerne, og glæder mig til at se hvordan Erec klarer de videre opgaver.

I Pandoras æske - Pernille Eybye

Sidste eksamensdag, en lang sommerferie venter Dennis, Jonas og Katja. De næste måneder skal bare bruges på sol, strand og så meget afslapning som overhovedet muligt!

Desværre har skæbnen andre planer da Jonas i sin iver træder direkte ud foran en bil og bliver kørt ned. Heldigvis slipper han let med blot en hjernerystelse og et brækket ben, men med sig ud af bevistløsheden har han mærkelige minder om en pige der kalder sig Pandora, og en evne til at kommunikere med hende hver gang han falder i søvn.

Dette er mærkeligt, men ikke foruroligende - indtil Katja og Dennis kommer og fortæller at Pandora i virkeligheden hedder Charlotte, og at hun har været meldt savnet siden den dag Jonas blev kørt ned.

Nu følger en hæsblæsende jagt - halvt i Jonas' underbevisthed, halvt ved hjælp af Katjas altvidende søster. Målet er at finde Pandora inden det er for sent, og Den Mørke får fat på hende.

"I Pandoras æske" er anden bog jeg læser af Pernille Eybye, og da den første var en mere traditionel ungdomsbog, havde jeg forventet noget tilsvarende her. I stedet finder jeg en fascinerende thriller, hvor Pernille virkelig spiller med musklerne og viser sine fremragende fortælleevner frem. Bogen fik mig til at glemme alt omkring mig og holdt mig tryllebundet indtil sidste side.

Handlingen er interessant og personkarakteristikkerne komplekse, og Pernille Eyebye formår derved flot at undgå mange af YA-genrens faldgrupper. "I Pandoras æske" vil kunne læses med fornøjelse af et meget bredt publikum. Jeg følte mig i hvert fald yderst godt underholdt.

Professionel Hjernevrider - Mac

De professionelle #1

Anna har det ikke let. Hendes forældre har så travlt med deres arbejde at de næsten glemmer at hun er til, i skolen bliver hun mobbet, og hun er efterhånden selv begyndt at tro på at hun fortjener øgenavnet ”Sløve”. Men så en dag bliver hun ufortjent sendt af sted til skoleinspektørens kontor, og fra ham videre til skolens psykolog. Pludselig går det op for Anna at hun måske ikke er så sløv alligevel – hun er bare bedre til at lytte end til at handle.

Fra da af står det klart for Anna – hun skal være hjernevrider! Takket være en ven får hun fat i nogle visitkort, takket være en fjende bliver de spredt ud over hele byen, og pludselig har Anna flere klienter end hun ved hvordan hun skal få tid til.

Men hvad Anna ikke havde regnet med, at en af hendes klienter er lejemorderen, ”Frikadellen” – den lejemorder som den mystiske og mytiske ”Mr. Who” har hyret til at dræbe Annas far. Nu er gode råd dyre, og med sine venner og klienters hjælp må Anna redde sin far, inden det er for sent.

Endelig en bog der for alvor appellerer til folk i alle aldre. Hovedpersonen er 11, og der er ingen tvivl om at det også er den tiltænkte målgruppe, og alligevel sad jeg - næsten tre gange så gammel - og kunne næsten ikke få mig selv til at lægge den fra mig, før sidste side var læst. Bogen er godt skrevet – børnevenlig uden at være barnlig – og personerne livagtige, om end ikke ligefrem troværdige, så dog stereotype på en meget underholdende måde. Specielt ”Frikadellen” som efterhånden viste sig at have mere hjerte end forstand.

Det bedste ved bogen var dog den yderst originale handling – hele ideen med en 11-årig psykolog, der er så populær at hele New York Citys befolkning står i kø for at få en tid hos hende, er så komisk og grotesk at den ikke kan andet end at tiltale mig.

Børnebøger skal ellers typisk helst læses i nostalgiens rosenrøde skær, men det var absolut ikke nødvendigt her.

Wondrous Strange - Lesley Livingston

Lige så længe der har været feer til har der også været skiftinge – børn stjålet af feerne fra deres jordiske forældre, og vokset op i feernes hal. Men en enkelt gang var der en kvinde der gjorde gengæld – knust over at have mistet sit eget barn tog hun hævn og stjal et tilbage… desværre for hende var det fekongens arving, og i sin vrede lukkede han herefter alle porte mellem feernes og menneskenes verden.

For 17-årige Kelley var feer kun noget der fandtes i eventyr… indtil hun mødte Sonny, som er usædvanlig opsat på at beskytte hende mod både synlige og usynlige farer.

"Kelley" er en underholdende fantasybog og en "fairytale" i den mest bogstavelige forstand. Feer, trolde og andre mystiske væsner dukker alle op i denne bog, og viser os meget tydeligt at Shakespeare muligvis vidste mere om feernes hof end vi umiddelbart først troede. Handlingen er dejlig original, og det var sjovt at se elementer af klassiske eventyr blandet ind i 'nutidens' verden.

En fascinerende historie og en god introduktion til en ny serie. Jeg glæder mig til at se, hvad Lesley Livingston videre finder på.

Sandheder og løgne - Mette Julin

Lige siden forældrenes død har efternøleren Charlotte boet sammen med sine to storebrødre. Det har altid virket godt, men nu hvor hun er blevet 15 og begynder i 1.g. synes hun efterhånden at de er alt for strenge. Hvorfor må hun for eksempel aldrig gå til fester? Og hvorfor er det liiige at hun skal kunne redegøre for hvor hun er på alle døgnets timer? Stille og roligt prøver Lotte at bearbejde brødrene til at give hende mere frihed, og det ser da også ud til at virke... indtil hun falder i søvn til en fest og kommer hjem 4 timer senere end hun havde fået besked på. Som straf får hun en uges stuearrest, og dette sender Lotte ud i en selvforstærkende spiral af oprør, trods og bedrageri. Helt galt går det, da brødrene forbyder Lotte i at se sin kæreste, og hun derfor må ty til helt nye former for list.

Jeg skal være den første til at indrømme, at da jeg begyndte at læse "Sandheder og løgne" forventede jeg en ungdomsbog af den type der går 13 af på dusinet. Handlingen er da også et langt stykke hen af vejen i samme dur, men efterhånden opdagede jeg, at Mette Julin ikke bare var ude på at skrive en underholdende bog, men også tog fat i de tungere emner, der lå gemt lige under overfladen. Disse blev håndteret på en god og tidstro måde, og hjalp til at føre bogen op på et højere niveau.

Det var dog ikke dette alene, der har fået mig til at give bogen 6/6, men derimod det faktum, at jeg har gået og haft bogen i hovedet lige siden jeg blev færdig med den! Når jeg ikke kan lade være med at tænke på en historie, selv efter jeg har lagt den fra mig, så ved jeg at forfatteren har gjort et godt stykke arbejde. Selvfølgelig skal slutningen ikke røbes her, så jeg vil nøjes med at sige at den slog benene væk under mig, og satte "Sandheder og løgne" i en klasse for sig selv. Der var en enkelt tråd jeg savnede at få bundet knude på, men man kan jo altid håbe, at den blev gemt med vilje, for at kunne tage den op i en eventuel fortsættelse.

... Og så hjælper det jo også altid at Mette Julin indtil flere gange fik mig til at grine højt af personernes spontane og uventede replikker.

Ulm - Nick Clausen

Da jeg hørte, at Nick Clausen havde skrevet en ny bog, var jeg meget spændt på, hvordan den mon ville være. Jeg var yderst begejstret over "De døde brødre", og var interesseret efter at se om den satte standarden for hans bøger, eller om den havde været en enlig svale.

Efter at have læst "Ulm" er der ingen tvivl i mit sind - Danmark har fundet sig en ny gyser-forfatter. Den er mindst lige så spændende og medrivende som "De døde brødre" og om muligt et endnu bedre gys.

12-årige Peter er lige flyttet til landsbyen Ulm sammen med sin mor og storebror. Storebroren har svært ved at affinde sig med deres nye liv, og savner faren meget, men Peter finder sig hurtigt til rette, og bliver hurtigt venner med den jævnaldrende Amalie.

Men der er nu noget mærkeligt ved byen - når han er ude efter mørkets frembrud føles det som om, der er nogen - eller noget - efter ham. Et væsen der knurrer, og som har store, lysende øjne. Peter synes mest af alt det ligner en ulv, bortset fra at den er alt for stor... og varulve findes jo slet ikke i virkeligheden.

Nick Clausen tager os på en forrygende jagt fyldt med overraskelser, hvor det hurtigt bliver klart at man ikke skal være alt for sikker på det man tror man ved - ikke engang om sin egen familie.

En meget spændende ungdomsroman som klart kan anbefales.

Spøgelset i lunden - Mary Downing Hahn

Tim og Cecelie elsker en god practical joke, så da de hører at deres bedstemors pension har ry for at være hjemsøgt, kan de ikke stå for fristelsen for selv at agere spøgelser. Det er nemt nok at skræmme gæsterne, og snart er pensionen fuld af turister, spøgelsesjægere og andre nysgerrige besøgende.

Men Tim og Cecilie opdager snart, at de ikke er de eneste spøgelser på Rævehøjen. Deres spøg og skæmt har vækket de ægte spøgelser i lunden... og de var ikke alle bare ufarlige skarnsunger. For at få lagt det dystre og skræmmende genfærd til hvile igen, må Tim og Cecilie sættes ind i Rævehøjens sørgelige historie, for at finde ud af, hvordan spøgelserne kan få fred igen.

Mary Downing Hahn præsenterer os her for en mere klassisk spøgelseshistorie, hvor genfærd hjemsøger deres bopæl indtil sandheden om deres død kommer frem. Som spøgelseshistorie at betragte, var den ikke synderligt skræmmende, da man på intet tidspunkt følte at skarnsungerne virkelig var ondsindede. Det gruopvækkende ved bogen var beskrivelsen af, hvordan skarnsungerne var blevet behandlet inden deres død, og efterhånden som den historie udfoldede sig, blev jeg også som læser interesseret i, at sandheden om deres død kom frem, og de skyldige passende straffet.

En god spøgelseshistorie, som nok vil vække endnu flere gys for læsere i 10-12-års alderen.

Mission: Drømmeprins - Pernille Eybye

Det Nora ønsker sig allermest til sin 16-års fødselsdag er ham - drømmeprinsen. Men hvor finder man ham, når man er lidt for lille, lidt for buttet, har den perfekte veninde som tager al opmærksomheden og frem for alt hedder Nora?

I et svagt øjeblik skriver Nora "Drømmeprinsen" på sin ønskeseddel, og veninden Victoria tager det straks som en personlig udfordring at finde ham til hende. Desværre bliver det hurtigt mere end almindelig tydeligt at man skal kysse en forfærdelig masse frøer, før man finder Prince Charming.

I denne humoristiske ungdomsroman beskriver Pernille Eybye med stor indlevelse hvordan det er at være teenager, med alle dets op- og nedture. Især er hendes beskrivelse af venskabet mellem Simon, Victoria og Nora utrolig godt beskrevet og gør heldigvis op med opfattelsen af, at piger og drenge ikke godt "bare" kan være venner.

Som så mange andre bøger af denne type, var slutningen ganske forudsigelig, men den formåede stadig at underholde mig, og jeg tror, jeg ville have elsket den, hvis jeg havde læst den, da jeg var yngre og tættere på målgruppen.

De døde brødre - Nick Clausen

Troels og Adam er bedste venner, men hvor Adam skråsikkert kun tror på det han kan se, er Troels mere i tvivl om der ikke findes mere mellem himmel og jord, end folk umiddelbart går og tror.

En ældre mand overhører deres diskussioner om hvorvidt der findes spøgelser eller ej, og inviterer dem til at komme og bo i hans hus en weekend - han har nemlig ofte hørt uforklarlige lyde, og er overbevist om, det ikke kan være andet end spøgelser. Adam er ikke så sikker, men både han og Troels synes det kunne være spændende med en weekend væk fra forældrene, så de siger pænt tak for tilbuddet.

Og det varer ikke længe før Adam må indrømme at der sker ting og sager han ikke kan finde nogen fornuftig grund på. Hvorfor har ingen tilsyneladende hørt om de mord der skete i huset for kun 4 år siden? Hvem er den dreng Troels bliver ved med at se, og som ligner Adam til forveksling? Og hvordan kan det være, Adam pludselig falder i søvn i badekarret og er ved at drukne? Drengene må samle alt deres mod, for at løse gåden.

Jeg læser ikke mange spøgelseshistorier - mest fordi der efterhånden er langt mellem de gode af slagsen - og blev derfor utrolig positivt overrasket over denne debutroman af Nick Clausen. Han får skabt en god stemning af uhygge, uden at forfalde til splatter-genren ... på trods af den foruroligende økse på forsiden. Spøgelsernes manifestationer er subtile og derfor så meget desto mere overbevisende. Nick forstår også at det også i gyserhistorier er vigtigt med god personkarakteristik og en gennemført handling, og forsøger ikke bare at lade historien blive båret af spøgelsernes bedrifter. Dette giver en god helhed og gør bogen værd at læse for spøgelsesjægere i alle aldre.

Draugens gåde - Margaret Weis

Drageskibe #2

Efter Skylan har vundet over Horg i Holmgang står han ikke alene til at blive den nye Overhøvding, men også til at blive gift med Kaipræstinden, Draya.

Det sidste er han dog mildest talt ikke særlig tilfreds med. Og især ikke, da hun kommer til at røbe, at han i virkeligheden ikke selv slog Horg ihjel, men at hun forgav ham inden kampen gik i gang. Rasende prøver han at finde en udvej for at slippe af med hende, så han kan blive gift med sin elskede Ajlena i stedet. Det virker derfor for godt til at være sandt, da han møder en rejsende sydfra, som tilbyder at kidnappe Draya og tage hende med som slaverinde.

Det viser det sig da også at være tilfældet. Ikke alene viser det sig, at den rejsende prøver at narre ham, Skylan mister alle sine krigere på togtet, og bliver tvunget til at opleve Drayas henrettelse af øboere der ellers er kendt for at være så fredelige, at de ikke engang har våben.

Guderne har virkelig vist sig at være tavse. Deres eneste chance nu, er at drage ud og tilbageerobre de drageknogler, der ligger gemt på jorden, for på den måde at hjælpe guderne i deres kamp, så de bagefter har tid til at hjælpe Torgulklanen i deres.

I "Drageknogler" fremstod Skylan som en arrogant nar, som aldrig havde oplevet seriøs modgang. Denne opfattelse fortsætter han med at bekræfte i begyndelsen af "Draugens gåde", men efterhånden som større og større kriser møder ham, går det endelig op for ham, at det ikke er nok bare at være "Høvdingens søn" og "Overhøvding" af navn - man er også nødt til at leve op til det af gavn.

Da forrædderiets fulde omfang endelig går op for Skylan, bliver han nødt til at træffe en beslutning: Hvad er vigtigst - hans stolthed, eller hans klan?

"Draugens gåde" er en glimrende fortsættelse til "Drageknogler", hvor man lærer persongalleriet bedre at kende, og hvor den kritiske situation de er i virkelig bliver sat på spidsen.

De sidste Vilde - Trudi Canavan

Den hvide præstinde #6
Auraya har fået tilladelse af guderne til at lade Leiard undervise sig i drømmevævernes helbredelsesmetoder. Hvad hun ikke er klar over, er at guderne kun gav denne tilladelse, fordi de havde mistanke om at den udødelige Mirar gemmer sig bag Leiards uskyldige ydre. Det kommer derfor som både en stor overraskelse og en stor skuffelse for hende, da hun får at vide at ikke alene er hendes forhenværende elsker en guderne har dødsdømt... men at de forventer at hun udfører dommen!

Auraya ved hverken ud eller ind. Betød det at Leiard aldrig elskede hende, men bare brugte hende for at komme tæt på de Hvide? Og hvad er det egentlig Mirar har gjort, der er så forfærdeligt, at han fortjener at blive henrettet? Hvordan kan hun nogensinde tjene guderne igen, hvis hun ikke kan være sikker på, at deres domme er retfærdige? Men hvad vil guderne gøre ved hende, hvis hun nægter?

Samtidig er troldkvinden Emerahl på rejse for at finde de sidste vilde, men den standser brat da Mirar fortæller hende om udviklingen med Auraya. Kan hun hjælpe? Og vil hun?

Der er ingen tvivl om, at Trudi Canavan får skrevet sig varm. Dette er afgjort den bedste bog i serien indtil videre. Aurayas kamp med sig selv og sin samvittighed er både troværdig om medrivende.

Imi spillede en mindre rolle i denne bog end den forrige, men det virker også som om, hun har tjent sit formål ved at bringe Elaierne og Pentanerne sammen. Det kan jeg selvfølgelig kun være lidt ked af, da jeg nød at følge hendes og Reivans voksende venskab, men jeg stoler på, at Trudi Canavan har noget bedre i vente i de næste bøger.

Skønt Trudi Canavan springer meget fra den ene delhistorie til den anden, formår hun at holde dem alle interessante. Dette klarer hun, ved at have stærke personligheder til at bære historierne og langsomt kæde dem sammen.

Jeg ser frem til, at læse de sidste bøger i serien.

Emissæren - Fiona McIntosh

Pecheron-sagaen #4

Lazar er officielt vendt tilbage fra de "døde", og er dybt chokeret da han opdager, hvad der er sket i det år han har været væk. Ana står til at blive henrettet for flugtforsøg, og takket være Jumos overilede reaktion på Lazars "død" står Pecheron nu overfor en mulig krig mod Galinsa, hvis de ikke hurtigst muligt kan få sendt en emissær af sted, som kan overbevise kongen af Galinsa om dels at rygterne om Lazars død var stærkt overdrevene, og dels at sultan Boaz intet havde med det at gøre.

Men da udsendingene fra Galinsa når Pecheron bliver det hurtigt klar for alle, at den eneste som kan tale deres sprog er odalisken Ana - og hvilket land vil modtage en slave som diplomat, selv hvis det skulle lykkes for Boaz og Lazar at redde hende inden henrettelsen føres ud i livet?

Jeg tror dog ikke, jeg røber for meget, når jeg siger at det gør det selvfølgelig, og til Valide Herezahs store fortrydelse står Ana nu for at forfremmes til en stilling høj nok til at Galinsa vil tage imod hende... samtidig med at Maliz stadig prøver at gennemskue om modergudinden Lyana virkelig er genopstået i Ana.

"Emissæren" samler tråden op umiddelbart hvor "Haremmet" slap den, men også denne bog slutter med en cliff-hanger. Det er blevet lidt for meget af en vane for Fiona McIntosh, og trækker en karakter ned i min vurdering - resten af bogen fortjener absolut en høj karakter, for man kan virkelig mærke, at Fiona er ved at have fundet sin rette hylde nu. Handlingen flyder problemfrit, og personerne bliver mere og mere nuancerede. Jeg opdagede at jeg faktisk havde ondt af Herezah på visse tidspunkter (samtidig med at jeg nu alligevel glædede mig over, at hun endelig fik, hvad hun havde fortjent), og måtte tage mig selv i næsten at synes om Maliz - der er i hvert fald ingen tvivl om, at han er mindre øretæveindbydende end Tariq.

"Emissæren" er en god fortsættelse til serien, og jeg glæder mig meget til at læse de to sidste, og forhåbentlig få slået knude på alle trådene.

Drageknogler - Margaret Weis & Tracy Hickman

Drageskibe #1

Da Skylan vender hjem efter den første vellykkede jagt længe, føler han sig mere end almindelig snydt over at Torgunklanen virker distraherede, og ikke modtager ham, som den kriger han selv mener, han er. Han bliver kun endnu mere irriteret, da han finder ud af, at det er fordi ogrerne er kommet til byen, og de kun venter på ham for at holde krigsråd. Alle og enhver ved jo, at ogrer er dumme og langsomme, så hvorfor vise dem nogen som helst form for respekt?

Heldigvis er høvding Norgar klogere end sin impulsive og krigeriske søn, men selv han er ikke sikker på, hvordan han skal reagere da ogrerne fortæller, at der har været krig i gudsriget. Deres nye guder har slået Torgunklanens guder ihjel, og den eneste måde de selv kan bevare livet på, er ved at overgive sig til ogrenes guder. Torgunklanen nægter at tro det... men på den anden side har Kahg været sært stille i den sidste tid.

Men da Skylan opdager Vektanringen rundt om en af ogrenes hals er der ingen vej uden om at kæmpe mod den. Ringen tilhører overhøvding Horg, og ogrerne kunne kun have fået fat i den hvis Horg var død... eller en forræder. Og hvis det er det sidste, skal han ikke have lov at dø i synden.

"Drageknogler" er en spændende start på en ny serie af Weis og Hickman. Der er ingen tvivl om, at der foregår mere i gudernes rige, end læserne indvies i lige med det samme, og kun personer der stadig tror på gudernes kraft - som Skylar der tror sig velsignet af Toral - kan løfte den opgave, og give guderne magten tilbage.

Det bliver interessant at se, hvordan Weis og Hickman fortsætter historien og hvordan personerne får lov til at videreudvikle sig. Især Skylan har potentiale til enten at ende som en arrogant og dumdristig nar... eller en stor helt. For Torgunklanens skyld må vi håbe på det sidste.

Sirenernes hemmelighed - Julia Golding

Emblem #1

Da Carolines forældre flytter til udlandet, bliver hun sendt ud til havnebyen Hescombe for at bo sammen med sin faster. Caroline gruer for endnu engang at blive kendt som byens særling. I hendes tidligere skoler har folk altid taget afstand til hende, da de opdagede hendes mystiske tiltrækning på dyr, og hun har aldrig følt, at hun hørte til noget sted - og denne gang virker hun endnu mere udsat, da hendes faster også selv opfører sig mere end almindeligt excentrisk.

Men efterhånden som Caroline lærer byen bedre at kende, finder hun ud af, at hun og hendes faster vist ikke er de eneste usædvanlige personer i byen, for hvad er det skaren med røde høreværn planlægger? Hvorfor sker der så mange uforklarlige dødsfald ude ved olieraffinaderiet? Og hvad er det for en komité Carolines faster og klassekammeraten Casper er med i? Og hvorfor må Caroline ikke selv være med? Sirener er da bare fabelvæsner... er de ikke?

I "Sirenernes hemmelighed" har Julia Golding overgået sig selv, og leveret en af de mest fascinerende fantasy-romaner jeg længe har læst. Universet er gennemført, og blandingen af myte, magi og realistiske scenarier resulterer i en historie man næsten kunne overtales til at tro, kunne forekomme i virkeligheden.

Julia Golding digter videre på myter, der har været kendt i århundreder, og giver dem et nyt twist for at skabe en usædvanlig historie og introducere læseren for en anden verden end den man typisk møder i fantasyromaner. Jeg slugte første bind af Emblem-kvartetten på en weekend, for jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig.

Bedrageren - Kristin Cashore

Talentian #2

I "Bedrageren" følger vi Katsa og Po på deres færd til Monser, hvor de skal undersøge rygterne om de mange sårede og dræbte børn og dyr. Da de derudover også hører, at dronningen har spærret sig inde sammen med datteren Irina, bliver de overbeviste om, at kongen er involveret. Deres første møde med Kong Leck bekræfter da også denne antagelse, da de ser ham jagte og dræbe dronningen, og med et enkelt udbrud overbevise Katsa om, at det var en ulykke.

Kong Leck er altså også en Talentianer... og hans særevne er at kunne overtale folk til at tro på alt han siger til dem. Denne særevne bruger han til egen fornøjelses skyld, i stedet for til landets bedste.

Po og Katsa har helt på det rene at de er nødt til at dræbe ham - men hvordan? Po har ikke evnerne, og Katsa er modtagelig for hans særevne. Samtidig har de også Prinsesse Irina, som de skal beskytte indtil hun kan komme til at overtage Kong Lecks trone.

Der er væsentlig mere action i "Bedrageren" end der var i "Katsas fortælling", og det er en spændende og fascinerende fortælling. Katsa stoler tydeligt mere på sig selv nu, og dette giver hende en selvsikkerhed og et overskud til at interessere sig for andre personer, hvilket viser sig tydeligt i hendes forhold til både Po og Irina.

"Talentian"-serien er en anderledes fantasy-serie i og med at der udover Talentianernes særevner slet ikke findes magi og handlingen i stedet fokuserer sig om personers udvikling og udnyttelse af de evner de har.

Jeg savnede det noget større persongalleri vi så i "Katsas fortælling", da vi her stort set kun møder Katsa, Po og Irina, men jeg forventer at de øvrige personer dukker op igen i næste bind.