Dragedræberen - Patrick Rothfuss

Kongedræberkrøniken 2

Kært barn har mange navne, og det samme gælder sagnhelte. Ingen ved præcis hvem han her, men hver lægger vægt på hvad netop han synes er vigtigt ved heltens liv, og dette viser sig ved hvilket navn han vælger at omtale ham ved: Letfinger, Kvote den blodløse, Arkanisten Kvothe og Kongedræberen Kvothe. Alle sande, men ingen fuldstændig fyldestgørende.

I Dragedræberen lærer vi endnu et nyt navn til Kvothe - Dragedræber. Historien samler os op umiddelbart hvor Vindens navn forlod os - Kvothe er i gang med at diktere sin livshistorie til Krønikeren, og er nu nået til et nyt kapitel og en ny del af sit liv.

Kvothe er træt af at være så fattig at han aldrig har til dagen og vejen – går hans sko i stykker må han gå barfodet, for han har ikke råd til at erstatte dem. Pengemanglen giver også problemer ved hver eneste semesterstart, da han aldrig kan være sikker på, at han kan skaffe det adgangsbeløb der lader ham blive på universitetet.

I sin jagt efter nye måder at skaffe penge på, ender Kvothe på den anden side af floden Omethi i den mere farverige og kreative bydel Imre. Her får han en mulighed for at gøre musikken til en del af sit liv igen, og møder igen den hemmelighedsfulde Denna som fortryller ham fuldstændig. Sammen med hende får han muligheden for at genoptage sin søgen efter chandrianerne og finde ud af, hvor deres blå ild stammer fra.

Dragedræberen er en interessant fortsættelse på Kvothes liv, og jeg havde meget svært ved at lægge den fra mig. Rothfuss skriver medrivende og jeg var især dybt fascineret af livet på universitetet. Det ville jeg meget gerne have læst mere om, og glæder mig allerede til næste bog, selvom Patrick Rothfuss sluttede denne af med at give mig bange forudanelser om at Kvothe tilsyneladende står overfor endnu en stor ulykke, som nok vil ændre hans live lige så meget som den foregående gjorde.

Kongedræberkrøniken er en fremragende ny fantasyserie, som vil fange både unge og gamle.

Alzrael den vingeløse - Jay Amory

En verden bag skyerne 1

Celestinerne har skabt en behagelig verden i deres byer over skyerne. Der har ikke været krig i 50 år og takket være de automatiserede forsyningskanaler fra jorden har de alt hvad de har brug for. Celestineren Azrael er dog ikke så tilfreds med sin tilværelse som han kunne være. Han blev født uden vinger, og har derfor ikke samme muligheder som sine medmennesker, men er isoleret og ynket. På grund af sin vingeløshed føler han sig tættere tilknyttet til sine forfædre, de nu uddøde jordboerne, end andre, så da forsyningskanalerne fra jorden pludselig holder op med at levere råstoffer og han bliver bedt om at tage ned for at se hvad der er gået galt, slår han straks til.

Men vel ankommet nede på jorden opdager han at meget af det han havde lært om jorden ikke var sandt – forsyningerne sker ikke automatiske, men bliver opretholdt af de slet ikke uddøde jordboer, som efterhånden er begyndt at anse de ”Opstegne” som guder, og ærede dem ved at sende offergaver op gennem forsyningskanalerne. Det var dog ikke længere alle der mente, at de havde fortjent det…

Azrael den vingeløse er en interessant bog om en alternativ virkelighed som jeg havde meget svært ved at lægge fra mig. Både celestinerne og jordboerne bliver tvunget til at indse at alt ikke er så sort og hvidt som først antaget, men at begge folkeslag er lige menneskelige, og at man kan finde allierede selv blandt oprørere.

Jeg er spændt på at se hvordan Jay Amory vælger at fortsætte serien om celestinerne, og hvordan de ”Opstegne” og jordboerne lærer at omgås hinanden.

Stormfront - Jim Butcher

Harry Dresden er en vaskeægte troldmand. Og til forskel fra Harry Potter og hans slæng er han ikke nødt til at holde magien hemmelig. Nej, han reklamerer frit med sit hverv. Bare slå op i en telefonbog, så finder du ham. Fra sit kontor i Chicago hjælper han folk med at finde tabte ting, undersøge hjemsøgte huse og – ind i mellem – assistere politiet som deres magi-konsulent.

Men det er ikke altid fryd og gammen at arbejde sammen med politiet. Da Harry bliver præsenteret for en række særdeles ubehagelige mord som tydeligt er begået med magi står han overfor et dilemma – skal han hjælpe politiet med at få fjernet en forbryder, og derved selv være nødt til at rode med sort magi, som kan få ham anklaget for det Hvide Råd, eller skal han lade være med at hjælpe, og derved selv stå som den hovedmistænkte, da politiet ikke kender andre magtfulde troldmænd?

Det viser sig hurtigt at han ikke rigtig har noget valg, da omstændighederne træffer beslutningen for ham, og han får hurtigt nok at gøre med at holde sig selv og sine venner i live mens han bliver truet af mafiaen, jagtet af dæmoner, overrasket af gigant-skorpioner og ved at han når som helst kan blive ramt af den morderiske troldmand.

Stormfronts særlige charme er at man her får lov til at se magi og virkelighed side om side. Harry Dresden prøver at være en del af det moderne samfund – så meget som det nu er muligt når magien ødelægger al teknisk den kommer i forbindelse med – og gør derved op med de fleste stereotyper af troldmænd som vi kender dem fra andre bøger. Det er interessant at se en magisk verden som ikke forsøges holdt hemmelig, men er åbent tilstede blandt os almindelige dødelige.

Stormfront er første bog i en serie på (indtil videre) 11 med flere planlagt.