Natskygger - Andrea Cremer

Nightshade #1
Calla er allerede som 17-årig en kriger, og snart bliver hun mere end blot det. Hun har altid vidst at hun på hendes 18-års fødselsdag skal knyttes sammen med den jævnaldrende Ren og sammen skal de lede den næste generation af Vogterulve.

Men Callas liv tager en uventet drejning da hun en dag redder en dreng på hendes egen alder fra at blive dræbt af en bjørn. Shay har nemlig sine egne hemmeligheder – hemmeligheder der kan vende ulvenes liv på hovedet og for evigt påvirke hvem de anser som deres venner, og hvem der er deres fjender.

"Natskygger" er en velskreven og fascinerende historie fra en helt ny forfatter. Personerne er realistisk beskrevet, om end for nogles vedkommende en smule stereotype. Dog ikke mere end hvad man typisk ser i YA-bøger. En glimrende start på hvad der kunne blive en meget fascinerende ny paranormal ungdomsserie. Den minder meget om "Twilight" på mange måder, men uden at føles som en efteraber... med undtagelse af det nu efterhånden uundgåelige trekantsdrama, som virkede en smule forceret.

Men god underholdning, og det ovenstående er den eneste grund til, at jeg ikke giver bogen topkarakter.

Jaget - P.C. & Kristin Cast

Nattens hus #5

De gode nyheder: Zoeys venner bakker hende fuldt op igen, og Mary Ann og de røde yndlinge er ikke længere Neferets hemmelighed. De dårlige nyheder: En ældgammel ondskab er blevet sat fri i verdenen og styrer nu Nattens hus sammen med Neferet. Men hvem vil tro på Zoey og hendes venner, når de fortæller at han er ond? Han ligner jo en engel og kan forføre hvem end han vil? Nu bliver Nyx' styrke for alvor sat på prøve, når det skal vise sig om hendes gaver kan beskytte hendes udvalgte.

Efter igennem mange bøger at have haft lyst til at ruske i Zoey og råbe, "Hvorfor betror du dig ikke til nogen?! Få dog en voksen med på din side!" er det befriende at se, at hun gør lige netop det og rent faktisk ikke prøver at klare det hele selv, men stoler på at hendes venner og de få uberørte lærere på skolen er i stand til og villige til at hjælpe hende. Jo mere 'menneskelig' (undskyld ordvalget) og mindre perfekt Zoey bliver, desto lettere er det at relatere til hende, og sætte sig selv i hendes sted.

Afrodite er og bliver min yndlingsperson, med hendes meget komplekse personlighed, og hendes evner til at sætte folk på plads uden dog længere at være nødt til at forfalde til at være alt for led. Jeg var også ret vild med den nonneorden hvor Zoey pludselig finder en uventet støtte, og blev glad for at se at P.C. og Kristin Cast ikke falder i den fælde at sætte alle religiøse i samme bås.

Jeg er meget spændt på at se videreudviklingen af Zoeys forhold til Erik, Jonathan og Stark, og håber at forfatterne fortsætter i den fornuftige retning som de hentydede til i denne bog.

God underholdning, og perfekt læsestof til en doven juleferiedag.

Utæmmet - P.C. & Kristin Cast

Nattens hus #4

Livet er ikke let for stakkels Zoey Redbird. På bare en uge er hun gået fra at have 3 kærester til ikke at have en eneste - takket være den forræderiske Neferet og hendes rænkespil - og fra at have en forstående og støttende vennekreds, til at være blevet vendt ryggen af dem alle. Og for at gøre det endnu værre er hendes to bedste venner nu et menneske og en udød... og mennesket har lige set Zoey dø på to forskellige måder i en åbenbaring.

Kun ved at forenes med sine venner igen, kan Zoey samle cirklen og redde Nattens Hus - og hele menneskeheden - fra det mørke Neferet prøver at vække til live igen.

Efter en svag treer er P.C. og Kristin Cast stærkt tilbage i denne nervepirrende og hæsblæsende fortsættelse på "Nattens hus". Zoey har desværre fået en hård lærestreg, men har lært af sine fejl og fundet ud af, at hun er nødt til at stole på sine venner - og på Nyx. Kun på den måde kan hun modarbejde Neferet og forhindre den krig mellem mennesker og vampyrer som Afrodite har set i sin åbenbaring. Det er faktisk forfriskende for en gangs skyld at se Zoey uden en kæreste på hver finger, og jeg nød at se det sammenhold der udviklede sig i "nørdeklikken", som Afrodite omtalte dem.

Bogen slutter lidt brat, og man gør derfor klogt i at have "Jaget" let tilgængeligt når man sætter sig for at læse "Utæmmet" - det vil man ikke fortryde!

De sorte skygger - Lauren Kate

Fallen #1
17-årige Luce er lige begyndt på Sword & Cross – en kostskole for besværlige eller kriminelle elever. Hendes kæreste er lige død under meget mistænkelige omstændigheder og selvom politiet har ikke noget bevis for at Luce havde noget med det at gøre, tør hendes forældre ikke andet end at sende hende afsted.

Her møder hun Daniel – skolens flotteste fyr, som Luce straks føler sig tiltrukket af, og hun er overbevist om at hun har set ham før, skønt hun ingen erindring har om hvor eller hvornår. Men hun må da have mødt ham før – ellers giver det da ingen mening at hans første reaktion på at se hende er at smile stort… hvorefter han giver hende fingeren. Og det skal blive mønsteret for hans måde at opføre sig på overfor hende… kortvarigt venlig og beskyttende – hvorefter han fryser hende ud og stikker af.

Der er et mysterium gemt her – og Luce helmer ikke, før hun har fundet ud af, hvad det er.

"De sorte skygger" er en utrolig interessant og velskreven dark fantasy. Det er tydeligt at Lauren Kate virkelig har gjort noget ud af persongalleriet, så man slipper for mange af de stereotyper der ellers ville være oplagte for genren og plottet. Også kærlighedshistorien virker dejlig troværdig, og ikke bare "det skal til, så nu må jeg hellere få dem til at forelske sig". Det er altid en fornøjelse når en forfatter forstår at "show, don't tell".

Det der især fascinerede mig ved bogen, var teorien omkring hvorfor Luce var noget ud over det sædvanlige. Da der er flere bøger i serien, blev det ikke fuldt besvaret her, men man fik alligevel nok at vide til at bogen godt kan stå alene... i hvert fald indtil "Torment" bliver færdig.

Tunnelmanden - Dennis Jürgensen

Efter Adelenes fars død har hun boet alene sammen med sin mor. Det har dog været en blandet fornøjelse, for moren er så lidt moderlig som man overhovedet kan forestille sig. Konstant halv-drukken bekymrer hun sig kun over hvor datteren er, når hun har brug for sin morgen-reparationsbajer, eller at nogen smutter i kiosken efter en ny flaske whisky. Og det gør det ikke bedre at hendes fyr nu også er begyndt at stikke hende nogle piller i ny og næ.

Det er svært at holde sådan en mor hemmelig, så selvom Adelene så vidt muligt prøver at holde sig for sig selv, bliver hun alligevel mobbet i skolen af den populære Freja og hendes slæng. Faktisk ville livet være helt uudholdeligt, hvis det ikke var for den venlige fru Jespersen, som Adelene ind i mellem køber ind for.

Det er netop på sådan en indkøbstur at Adelene bliver jagtet ind i en halvfærdig tunnel af tre drenge. Inde i tunnelen falder hun ned i et stort hul, og kan ikke komme op igen uden hjælp. Men hun opdager hurtigt at hun ikke er alene i hullet - Tunnelmanden er der også. Han har set at Adelene bliver uretfærdigt behandlet af lidt for mange, og er fast besluttet på at rydde op i hendes omgangskreds, så hun får muligheden for at blive lykkelig.

Desværre er hans definition af at "rydde op" at eliminere personerne, og Adelene finder nu ud af, at hvor urimeligt det end er, kan hun ikke redde alle.

Dennis Jürgensen har gjort det igen! "Tunnelmanden" er en spændende og medrivende fortælling, som fungerer på flere planer. Først og fremmest er det en underholdende historie for børn i alle aldre, men hvis man kigger lidt dybere ind i det, er der også et moralsk dilemma forbundet med Tunnelmandens opførsel... Kan man virkelig få sig selv til at vælge at ens plageånder skal dø? Og er det bedre at vælge til, eller at vælge fra?

En forrygende bog, med en meget tilfredsstillende slutning.

For foden af trappen - Pernille Eybye

Efter en ubehagelig oplevelse er Samson og hans familie flyttet til en ny by for at komme lidt væk fra det hele. Samson har ikke de store forhåbninger - han er nørd og bliver behandlet derefter - men har dog affundet sig med sin skæbne... lige indtil han opdager at der allerede bor en pige i hans værelse, og at han er den eneste der kan se hende!

Ella var en populær pige med en masse pragtfulde venner. Hun troede at alt var som det skulle være... lige indtil hun bliver myrdet og har grund til at tro at morderen er en af hendes 4 bedste venner. Nu hjemsøger hun det hus, hun blev myrdet i, vel vidende at hun ikke kan komme videre, før mordet er opklaret og den skyldige stillet til regnskab for sine gerninger.

Med Ellas hjælp skal Samson infiltrere det brudte "femkløver" og prøve at afklare hvem der kunne have haft viljen og evnen til at skubbe Ella ned af trappen.

Endnu engang har Pernille Eybye overrasket mig positivt. Der er ingen tvivl om at hun bliver en mere og mere kompetent forfatter for hver eneste bog hun skriver. "For foden af trappen" er både medrivende og spændende, og en sand "page-turner". Kapitlerne fortælles skiftevis af Samson og Ella, hvilket giver en god virkning, da man så får muligheden for at opleve begivenhederne fra to sider.

Jeg havde meget svært ved at lægge bogen fra mig - både fysisk og mentalt - selv efter jeg var færdig med den.

Diget - Teddy Vork

Knuds værste mareridt går i opfyldelse da loddet falder på ham, og han bliver udvalgt til at skulle begraves levende i diget, for han er en kvik dreng, og kender måske lidt for mange historier om alle de uhyggelige væsener der kan gemme sig. Men ønsket om at overleve er større end frygten for det ukendte, og langsomt begynder Knud at udforske diget indefra - i håbet om at finde en vej ud, før uhyrerne finder ham!

"Diget" er en skræmmende beretning om fortidens umenneskelige traditioner og om den magt angst har over en person. Knud vakler konstant mellem virkelighed og historie, og heller ikke læseren er hele tiden helt klar over, hvilke begiivenheder der egentlig foregår inde i diget, og hvilke der kun foregår i Knuds fantasi.

Teddy Vork har fortid som novelleforfatter, hvilket også slår tydeligt igennem i denne roman, hvor Knuds vaklen rundt inde i diget fungerer som en rød tråd der knytter diverse legender og Knuds tidligere oplevelser sammen til en grum historie om middelalderens Danmark. Jeg overvejede en overgang om bogen havde fungeret bedre som en novellesamling, men tror at visse af historierne ikke ville være kommet til deres fulde ret uden den røde tråd. Dog kunne romanen ikke helt leve op til mine forventninger, skabt på grund af hans noveller.

Slutningen er meget anderledes end forventet, men stemmer efter nærmere overvejelse godt sammen med samfundet og Knuds personlighed, som de er præsenteret igennem historien.

Guldsmed - Julia Golding

16-årige Taoshira, fjerdekronprinsessen fra Den Blå Halvmånes Øer, blev valgt som 12-årig, og forskellen fra gedeflokkens fred til kongehusets formalitet var noget af et chok for hende. De andre kronprinsesser er en del ældre, så da Kong Lagan af Gefal foreslår ægteskab mellem de to kongehuse for at sikre en alliance, falder valget automatisk på den unge "Tashi". Hun er utryg ved denne beslutning, men ved at det er for alles bedste.

Kong Lagans søn, Ramil er dog mindre begejstret for beslutningen, og formår at fornærme Tashi den ene gang efter den anden. Nogle gange bevidst, andre gange simpelthen fordi de to landes kulturer er så forskellige.

Men da de bliver kidnappet af Fergox Spydkasters folk og trues med forrædderi og tortur, tvinges Ramil og Tashi til at arbejde sammen og bruge deres fælles evner til at forhindre en ødelæggende krig.

Julia Golding er på alle måder en glimrende forfatter. Hun tilsidesætter hverken handling, dialog eller personkarakteristikker i sine romaner. Og "Guldsmed" er ingen undtagelse. Især hovedpersonerne er godt beskrevet. Tashis oplæring som fjerdekronprinsesse gør at hun tydeligt har to roller og to personligheder - som kronprinsesse er hun fattet og moden for sin alder, men da hun bliver kidnappet og prinsesseværdigheden hevet af hende, er hun tydeligt den lille pige som engang brugte sine dage som gedehyrde.

Også Ramil er en interessant personlighed. Selv i begyndelsen hvor han opfører sig som en forkælet møgunge ser man stadig tydeligt hans gode sider, og han vokser med problemerne bogen igennem, så man ikke er i tvivl om hans modenhed når man kommer til de sidste sider.

"Guldsmed" er en medrivende fantasy-roman med en masse humor, romantik og spænding. Det er en bog om kulturchok, accept af andres traditioner, om at lære sig selv at kende og om at stole på en gud(-inde) - selv når han eller hun virker tavs. Handlingen er kompleks og Julia Golding væver med mange tråde på én gang, men det virker, og man føler hverken at hun haster sig igennem handlingen, eller at hun forsømmer nogle af handlingerne.

Skyggemagi - John Lehanan

Connor opdager til sin forbløffelse at hans far ikke er den distræte professor han altid har troet, men i virkeligheden en prins, flygtet fra landet Tir na Nog fordi en gammel profeti sagde at hans søn skulle dø, for at landet kunne overleve. For at redde sin nyfødte dreng fra denne skæbne opgav han sin udødelighed og fik en god heks til at sende ham til vores verden, hvor han efterfølgende levede som en af os. Desværre finder nogle af landets indbyggere ud af hvor hans far har gemt sig, og drager til vores verden for at tage ham tilbage til Tir na Nog og dræbe ham.

Hans mor – som han altid har troet var død – opdager truslen mod Connors liv, og hjælper ham og hans far med at flygte. Nu starter en hæsblæsende jagt hvor Connor forsøger at holde sig i live, og finde ud af hvordan han kan gøre profetien usand inden hans onde onkel og dennes kumpaner formår at slå ham ihjel.

Skyggemagi er en glimrende fantasybog der vil tiltale læsere i alle aldre. Forfatteren benytter sig af en lidt 'umoden' skrivestil (ala en fristil i 1. g), for at vise at historien fortælles med Connors stemme, hvilket giver en god effekt efterhånden som man lærer Connor bedre at kende. Personerne har alle deres charmerende særheder og fungerer godt sammen.

Slutningen var noget brat, så jeg er meget spændt på at se, om det er fordi bogen er tænkt som første bog i en serie.

Forskellighedens monstre - Kaza Kingsley

Erec Rex #2
Erec er tilbage på Overfladen, men han kan ikke lade være med at tænke på Alypium, og ikke mindst Kong Pieter og hans scepter! Hvis Erec selv fik scepteret ville han have adgang til større magi end nogen anden! Så kunne han langt om længe finde ud af hvem hans rigtige forældre er, og hvilke hemmeligheder det er, hans mor og Kong Pieter holder for ham.

Men det er ikke sådan bare lige for Erec Rex at komme tilbage til Alypium. Hans fjender har haft rigelig tid til at sprede onde rygter om ham, og de fleste er nu overbevist om, at han i virkeligheden er en tyran og en svindler, der har dræbt den rigtige Erec Rex for at overtage retten til at blive konge.

I er i denne ugæstfri atmosfære at Erec skal forsøge at løse de første af de 12 opgaver, der vil gøre ham kvalificeret til at blive konge. Men heldigvis har han da stadig sine venner, samt en ny overraskende hemmelig beundrer.

Jeg er fristet til at sige at "Forskellighedens monstre" er endnu bedre end "Dragens Øje"! "Dragens øje" led under at være den første i en serie, og skulle introducere et helt nyt univers. Det er komme på plads i "Forskellighedens monstre", og Kaza Kingsley kan derfor bruge alle sine kræfter på at fokusere på en spændende historie og pynte den med farverige personer og sjove begivenheder.

Historien er velskreven og bare gennemgående underholdende! Jeg kom til at holde meget af hovedpersonerne, og glæder mig til at se hvordan Erec klarer de videre opgaver.

I Pandoras æske - Pernille Eybye

Sidste eksamensdag, en lang sommerferie venter Dennis, Jonas og Katja. De næste måneder skal bare bruges på sol, strand og så meget afslapning som overhovedet muligt!

Desværre har skæbnen andre planer da Jonas i sin iver træder direkte ud foran en bil og bliver kørt ned. Heldigvis slipper han let med blot en hjernerystelse og et brækket ben, men med sig ud af bevistløsheden har han mærkelige minder om en pige der kalder sig Pandora, og en evne til at kommunikere med hende hver gang han falder i søvn.

Dette er mærkeligt, men ikke foruroligende - indtil Katja og Dennis kommer og fortæller at Pandora i virkeligheden hedder Charlotte, og at hun har været meldt savnet siden den dag Jonas blev kørt ned.

Nu følger en hæsblæsende jagt - halvt i Jonas' underbevisthed, halvt ved hjælp af Katjas altvidende søster. Målet er at finde Pandora inden det er for sent, og Den Mørke får fat på hende.

"I Pandoras æske" er anden bog jeg læser af Pernille Eybye, og da den første var en mere traditionel ungdomsbog, havde jeg forventet noget tilsvarende her. I stedet finder jeg en fascinerende thriller, hvor Pernille virkelig spiller med musklerne og viser sine fremragende fortælleevner frem. Bogen fik mig til at glemme alt omkring mig og holdt mig tryllebundet indtil sidste side.

Handlingen er interessant og personkarakteristikkerne komplekse, og Pernille Eyebye formår derved flot at undgå mange af YA-genrens faldgrupper. "I Pandoras æske" vil kunne læses med fornøjelse af et meget bredt publikum. Jeg følte mig i hvert fald yderst godt underholdt.

Professionel Hjernevrider - Mac

De professionelle #1

Anna har det ikke let. Hendes forældre har så travlt med deres arbejde at de næsten glemmer at hun er til, i skolen bliver hun mobbet, og hun er efterhånden selv begyndt at tro på at hun fortjener øgenavnet ”Sløve”. Men så en dag bliver hun ufortjent sendt af sted til skoleinspektørens kontor, og fra ham videre til skolens psykolog. Pludselig går det op for Anna at hun måske ikke er så sløv alligevel – hun er bare bedre til at lytte end til at handle.

Fra da af står det klart for Anna – hun skal være hjernevrider! Takket være en ven får hun fat i nogle visitkort, takket være en fjende bliver de spredt ud over hele byen, og pludselig har Anna flere klienter end hun ved hvordan hun skal få tid til.

Men hvad Anna ikke havde regnet med, at en af hendes klienter er lejemorderen, ”Frikadellen” – den lejemorder som den mystiske og mytiske ”Mr. Who” har hyret til at dræbe Annas far. Nu er gode råd dyre, og med sine venner og klienters hjælp må Anna redde sin far, inden det er for sent.

Endelig en bog der for alvor appellerer til folk i alle aldre. Hovedpersonen er 11, og der er ingen tvivl om at det også er den tiltænkte målgruppe, og alligevel sad jeg - næsten tre gange så gammel - og kunne næsten ikke få mig selv til at lægge den fra mig, før sidste side var læst. Bogen er godt skrevet – børnevenlig uden at være barnlig – og personerne livagtige, om end ikke ligefrem troværdige, så dog stereotype på en meget underholdende måde. Specielt ”Frikadellen” som efterhånden viste sig at have mere hjerte end forstand.

Det bedste ved bogen var dog den yderst originale handling – hele ideen med en 11-årig psykolog, der er så populær at hele New York Citys befolkning står i kø for at få en tid hos hende, er så komisk og grotesk at den ikke kan andet end at tiltale mig.

Børnebøger skal ellers typisk helst læses i nostalgiens rosenrøde skær, men det var absolut ikke nødvendigt her.

Wondrous Strange - Lesley Livingston

Lige så længe der har været feer til har der også været skiftinge – børn stjålet af feerne fra deres jordiske forældre, og vokset op i feernes hal. Men en enkelt gang var der en kvinde der gjorde gengæld – knust over at have mistet sit eget barn tog hun hævn og stjal et tilbage… desværre for hende var det fekongens arving, og i sin vrede lukkede han herefter alle porte mellem feernes og menneskenes verden.

For 17-årige Kelley var feer kun noget der fandtes i eventyr… indtil hun mødte Sonny, som er usædvanlig opsat på at beskytte hende mod både synlige og usynlige farer.

"Kelley" er en underholdende fantasybog og en "fairytale" i den mest bogstavelige forstand. Feer, trolde og andre mystiske væsner dukker alle op i denne bog, og viser os meget tydeligt at Shakespeare muligvis vidste mere om feernes hof end vi umiddelbart først troede. Handlingen er dejlig original, og det var sjovt at se elementer af klassiske eventyr blandet ind i 'nutidens' verden.

En fascinerende historie og en god introduktion til en ny serie. Jeg glæder mig til at se, hvad Lesley Livingston videre finder på.

Sandheder og løgne - Mette Julin

Lige siden forældrenes død har efternøleren Charlotte boet sammen med sine to storebrødre. Det har altid virket godt, men nu hvor hun er blevet 15 og begynder i 1.g. synes hun efterhånden at de er alt for strenge. Hvorfor må hun for eksempel aldrig gå til fester? Og hvorfor er det liiige at hun skal kunne redegøre for hvor hun er på alle døgnets timer? Stille og roligt prøver Lotte at bearbejde brødrene til at give hende mere frihed, og det ser da også ud til at virke... indtil hun falder i søvn til en fest og kommer hjem 4 timer senere end hun havde fået besked på. Som straf får hun en uges stuearrest, og dette sender Lotte ud i en selvforstærkende spiral af oprør, trods og bedrageri. Helt galt går det, da brødrene forbyder Lotte i at se sin kæreste, og hun derfor må ty til helt nye former for list.

Jeg skal være den første til at indrømme, at da jeg begyndte at læse "Sandheder og løgne" forventede jeg en ungdomsbog af den type der går 13 af på dusinet. Handlingen er da også et langt stykke hen af vejen i samme dur, men efterhånden opdagede jeg, at Mette Julin ikke bare var ude på at skrive en underholdende bog, men også tog fat i de tungere emner, der lå gemt lige under overfladen. Disse blev håndteret på en god og tidstro måde, og hjalp til at føre bogen op på et højere niveau.

Det var dog ikke dette alene, der har fået mig til at give bogen 6/6, men derimod det faktum, at jeg har gået og haft bogen i hovedet lige siden jeg blev færdig med den! Når jeg ikke kan lade være med at tænke på en historie, selv efter jeg har lagt den fra mig, så ved jeg at forfatteren har gjort et godt stykke arbejde. Selvfølgelig skal slutningen ikke røbes her, så jeg vil nøjes med at sige at den slog benene væk under mig, og satte "Sandheder og løgne" i en klasse for sig selv. Der var en enkelt tråd jeg savnede at få bundet knude på, men man kan jo altid håbe, at den blev gemt med vilje, for at kunne tage den op i en eventuel fortsættelse.

... Og så hjælper det jo også altid at Mette Julin indtil flere gange fik mig til at grine højt af personernes spontane og uventede replikker.

Ulm - Nick Clausen

Da jeg hørte, at Nick Clausen havde skrevet en ny bog, var jeg meget spændt på, hvordan den mon ville være. Jeg var yderst begejstret over "De døde brødre", og var interesseret efter at se om den satte standarden for hans bøger, eller om den havde været en enlig svale.

Efter at have læst "Ulm" er der ingen tvivl i mit sind - Danmark har fundet sig en ny gyser-forfatter. Den er mindst lige så spændende og medrivende som "De døde brødre" og om muligt et endnu bedre gys.

12-årige Peter er lige flyttet til landsbyen Ulm sammen med sin mor og storebror. Storebroren har svært ved at affinde sig med deres nye liv, og savner faren meget, men Peter finder sig hurtigt til rette, og bliver hurtigt venner med den jævnaldrende Amalie.

Men der er nu noget mærkeligt ved byen - når han er ude efter mørkets frembrud føles det som om, der er nogen - eller noget - efter ham. Et væsen der knurrer, og som har store, lysende øjne. Peter synes mest af alt det ligner en ulv, bortset fra at den er alt for stor... og varulve findes jo slet ikke i virkeligheden.

Nick Clausen tager os på en forrygende jagt fyldt med overraskelser, hvor det hurtigt bliver klart at man ikke skal være alt for sikker på det man tror man ved - ikke engang om sin egen familie.

En meget spændende ungdomsroman som klart kan anbefales.