Stortroldmanden - Karen Miller

Tronraner-Krøniken #2

Næsten et år er gået siden vi forlod Asher og Prins Gar ved udgangen af "Den Troskyldige Troldmand". Det er efterhånden tid for Asher at drage tilbage til Restharven, men han kan ikke helt få sig selv til at sige til Gar at han er klar til at rejse... og han ved desuden ikke helt selv om han ER klar. Men begivenhederne træffer beslutningen for ham - kongen bliver alvorligt syg, så Gar er nødt til at overtage hans plads ved den årlige høstfest i Vestervig, og hvad er mere naturligt, end at hans assistent tager med ham? Asher benytter chancen til at opsøge sin familie, men det går desværre på ingen måde som han havde forventet, og slukøret og syg på krop og sjæl vender han tilbage til Dorana sammen med prins Gar.

I Gar og Ashers fravær har et vældigt jordskælv ramt byen og blotlagt Barls hemmelige bibliotek. Kongefamilien og Stortroldmand Durm beslutter sig for at udforske biblioteket - uvidende om hvilke konsekvenser det vil betyde for dem alle.

"Stortroldmanden" er en værdig efterfølger til "Den Troskyldige Troldmand" og lever fuldt ud op til de forventninger jeg havde til den. Det var en fornøjelse at se Asher mere fortrolig med sin rolle som prinsens assistent, og følge hans voksende modenhed i forholdet til både sine venner og fjender.

Karen Miller sætter her spørgsmålet om doranernes eksistensgrundlag på spidsen... hvad ville der ske, hvis Barls Mur ikke var så uigennemtrængelig som først antaget? ... og hvad ville der ske hvis en krøbling pludselig fik nyopdagede kræfter?

Jeg var dybt fascineret af bogen, og havde meget svært ved at lægge den fra mig. Den eneste grund til at jeg ikke ville give den helt top-karakterer, er, at den ender med en stor og særdeles overraskende cliff-hanger der fik mig til at udbryde "Jam', jam', jamen!" da jeg så, der ikke var flere sider. Forhåbentlig kommer fortsættelsen snart, så jeg kan se, hvordan Asher og Gar videre klarer sig mod mørket fra den anden side af Barls Mur.

Den Troskyldige Troldmand - Karen Miller

Tronraner-Krøniken #1

Asher er taget til Lurs hovedstad for at opfylde et løfte han har givet sin far - på et år vil han tjene nok penge, til at kunne købe sin egen båd, så faderen ikke længere behøver at arbejde så hårdt for føden, men kan nyde sit livs otium, og blive forsørget af sin søn.

Et prisværdigt ønske, men Asher opdager hurtigt at det ikke er lige så nemt at skaffe sig et job som i drømmene, når man aldrig har prøvet andet end at være fisker, og Dorana ligger langt fra havet. Hvad Asher ikke er klar over, er, at han er involveret i en profeti om landets fremtid, og takket været et par usete skub af Jervales Arving bliver han opdaget af Prins Gar og ansat som dennes olkenske assistent - til stor forargelse fra flere af landets stormænd.

Nu er der blot tilbage at vente og se hvad den Troskyldige Troldmand kan udføre i profetiens omtalte "sidste dage".

Canadisk-australske Karen Miller er et forfriskende nyt pust til fantasygenren. Hun formår at sørge for at magien ikke er svaret på alt, men lader personlighederne bære handlingen. Asher kan ind i mellem være så øretæveindbydende at man selv får lyst til at slå ham, men hans forhold til Prins Gar - halvt professionelt, halvt venskabeligt - virker troværdigt og er interessant at følge.

Bogen kan læses på flere niveauer. Først og fremmest er det en glimrende fantasy-roman, men under overfladen gemmer der sig iagttagelser om spillet mellem forskellige etniske grupper i samme land, om forholdet mellem erobrerne og de erobrede, og om generelle fordomme.

"Den Troskyldige Troldmand" er første bind i en serie på 4 bøger, og man får altså derfor ikke en konklusion på de forskellige problemstillinger der sættes op, men den er en god introduktion til universet og personerne, og har tilpas meget handling til at holde interessent fangen mens man utålmodigt venter på næste bind i serien. Jeg kan varmt anbefale den til alle fantasy-elskere.

Dragens øje - Kaza Kingsley

Erec Rex #1

Selvom Erec Rex ikke er klar over det er han ikke en helt almindelig dreng. Han får "tågetanker" med varsler han ikke kan lade være med at reagere på, og han er vokset op med vækkeure der kan bevæge sig, tandbørster der selv begynder at børste dine tænder, og en stumtjener der forfølger dig indtil du hænger din jakke op.

En dag vågner Erec og opdager at hans mor er forsvundet, og at der i stedet sidder en usædvanlig babysitter på en stol foran døren og sørger for at ingen kan komme ud. En "tågetanke" melder sig i det øjeblik og fortæller Erec at han straks skal forsøge at finde sin mor, og med sine søskendes hjælp, lykkes det ham at narre babysitteren og komme ud af huset. Her møder han pigen Bethany, som viser sig at være uundværlig, da hun kan hjælpe ham til Alypeum..., et land under jordens overflade... et land som bliver holdt hemmeligt for Overfladefolket... et land hvor magi er allemandseje.

Her ramler Erec og Bethany direkte ind i en konkurrence om at blive landets næste konge og dronning, og Erec skal nu forsøge dels at redde sin mor, dels at vinde konkurrencen, dels at afværge et kup, og dels at finde ud af, hvem i alverden han egentlig selv er.

"Dragens øje" minder mest af alt om et alternativt Harry Potter-univers iblandet en masse Terry Prachett humor. Der er farver og magi fra allerførste side, og det fortsætter gennem hele bogen, så man aldrig er helt sikker på hvilken eventyrlig overraskelse man vil møde på næste side. Det er ofte farligt med illustrationer i en sådan bog, da de kan have svært ved at leve op til forventningerne, men her passer de perfekt ind i bogens univers, og hjalp til med at sætte tonen for det kommende kapitel.

"Dragens øje" er Kaza Kingsleys debutbog og lover særdeles godt for hendes fremtidige værker.