torsdag den 18. december 2014

Live fra Lolland: Sandheder om ting og sager - Kristina Ricken

Min forkærlighed for web-comics begyndte da jeg blev præsenteret for Anna-Grams og spredte sig hurtigt til flere andre - både udenlandske og danske. En af mine yndlings blev hurtigt Live fra Lolland, som jeg har fulgt i nogle år efterhånden. Stor var min begejstring derfor, da jeg opdagede at Kristina udgav en bog med en masse nyt materiale.

Og min begejstring blev endnu større da det lykkedes mig at få mine små svedige hænder i bogen, og den blev da også slugt i løbet af to omgange godnatlæsning.

"Live fra Lolland: Sandheder om ting og sager" levede klart op til mine forventninger. Kristinas streg fungerer lige godt offline som online. Der var et par enkelte gengangere for gamle kendinge, men det meste materiale var nyt. Jeg var især vild med Kristinas oplevelser som teenager, og forklaringen på hendes svaghed for chokoladeskildpadder.

Kristinas stil er inspireret af "Hyperbole and a Half", men samtidig er hun sin helt egen, og formår at beskrive hverdagshændeser (som f.eks. "Om at være kærester") på en måde så jeg ikke kan lade være med at grine, samtidig med at jeg sidder og nikker genkendende for mig selv.

Jeg kan absolut anbefale både bog og blog.


Bogen her er et anmeldereksemplar fra K & Tegningerne, som jeg siger mange tak for.

1 kommentar:

Laika sagde ...

Jeg elsker også hendes streg og blog :-)