Sandheder og løgne - Mette Julin

Lige siden forældrenes død har efternøleren Charlotte boet sammen med sine to storebrødre. Det har altid virket godt, men nu hvor hun er blevet 15 og begynder i 1.g. synes hun efterhånden at de er alt for strenge. Hvorfor må hun for eksempel aldrig gå til fester? Og hvorfor er det liiige at hun skal kunne redegøre for hvor hun er på alle døgnets timer? Stille og roligt prøver Lotte at bearbejde brødrene til at give hende mere frihed, og det ser da også ud til at virke... indtil hun falder i søvn til en fest og kommer hjem 4 timer senere end hun havde fået besked på. Som straf får hun en uges stuearrest, og dette sender Lotte ud i en selvforstærkende spiral af oprør, trods og bedrageri. Helt galt går det, da brødrene forbyder Lotte i at se sin kæreste, og hun derfor må ty til helt nye former for list.

Jeg skal være den første til at indrømme, at da jeg begyndte at læse "Sandheder og løgne" forventede jeg en ungdomsbog af den type der går 13 af på dusinet. Handlingen er da også et langt stykke hen af vejen i samme dur, men efterhånden opdagede jeg, at Mette Julin ikke bare var ude på at skrive en underholdende bog, men også tog fat i de tungere emner, der lå gemt lige under overfladen. Disse blev håndteret på en god og tidstro måde, og hjalp til at føre bogen op på et højere niveau.

Det var dog ikke dette alene, der har fået mig til at give bogen 6/6, men derimod det faktum, at jeg har gået og haft bogen i hovedet lige siden jeg blev færdig med den! Når jeg ikke kan lade være med at tænke på en historie, selv efter jeg har lagt den fra mig, så ved jeg at forfatteren har gjort et godt stykke arbejde. Selvfølgelig skal slutningen ikke røbes her, så jeg vil nøjes med at sige at den slog benene væk under mig, og satte "Sandheder og løgne" i en klasse for sig selv. Der var en enkelt tråd jeg savnede at få bundet knude på, men man kan jo altid håbe, at den blev gemt med vilje, for at kunne tage den op i en eventuel fortsættelse.

... Og så hjælper det jo også altid at Mette Julin indtil flere gange fik mig til at grine højt af personernes spontane og uventede replikker.

Ulm - Nick Clausen

Da jeg hørte, at Nick Clausen havde skrevet en ny bog, var jeg meget spændt på, hvordan den mon ville være. Jeg var yderst begejstret over "De døde brødre", og var interesseret efter at se om den satte standarden for hans bøger, eller om den havde været en enlig svale.

Efter at have læst "Ulm" er der ingen tvivl i mit sind - Danmark har fundet sig en ny gyser-forfatter. Den er mindst lige så spændende og medrivende som "De døde brødre" og om muligt et endnu bedre gys.

12-årige Peter er lige flyttet til landsbyen Ulm sammen med sin mor og storebror. Storebroren har svært ved at affinde sig med deres nye liv, og savner faren meget, men Peter finder sig hurtigt til rette, og bliver hurtigt venner med den jævnaldrende Amalie.

Men der er nu noget mærkeligt ved byen - når han er ude efter mørkets frembrud føles det som om, der er nogen - eller noget - efter ham. Et væsen der knurrer, og som har store, lysende øjne. Peter synes mest af alt det ligner en ulv, bortset fra at den er alt for stor... og varulve findes jo slet ikke i virkeligheden.

Nick Clausen tager os på en forrygende jagt fyldt med overraskelser, hvor det hurtigt bliver klart at man ikke skal være alt for sikker på det man tror man ved - ikke engang om sin egen familie.

En meget spændende ungdomsroman som klart kan anbefales.