Shadow Falls #1
Kylies liv har ikke været det allernemmeste her på det sidste... Hendes forældre skal skilles, hendes kæreste slog op fordi hun ikke ville gå i seng med ham. Hendes bedstemor døde, og for det ikke skulle være nok har hun nu fået sig en forfølger på nakken. Men desværre er hun den eneste der er i stand til at se denne forfølger - og det får hende sendt direkte til en psykologs sofa.
Psykologen anbefaler at Kylie bliver sent på Shadow Falls sommerlejr. Kylie og hendes forældre tror det er en lejr for problematiske teenagere...
De troede forkert.
Det er en lejr for overnaturlige væsener: varulve, vampyrer, feer og hekse - og hvis hun skal tro lejrlederen, er Kylie også selv en af dem.
Bare fordi hun blev født ved midnat, betyder det så virkelig at hun ikke er menneske?Og hvorfor er der ingen der kan fortælle hende hvad hun så er i stedet?
I de seneste år er den ene paranormale roman efter den anden fulgt i "Twilights" fodspor. Er der virkelig plads til flere på markedet? Normalt ville jeg være lidt i tvivl, men når jeg så støder på en bog så interessant og medrivende som "Født ved midnat", så bliver jeg alligevel nødt til at overgive mig. "Født ved midnat" er bestemt IKKE en "Twilight"-klon, men formår at skabe en plads for sig selv. Specielt elsker jeg ideen om en lejr for overnaturlige væsener, og var dybt fascineret af at se hvordan de forskellige 'racer' opførte sig overfor hinanden.
Fantastisk bog som jeg virkelig håber bare er den første i en serie, for nu vil jeg vide mere om Kylie og hendes venner.
fredag den 1. juli 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar