onsdag den 6. maj 2009

Katsas fortælling - Kristian Cashore

Talentian 1

I De Syv Kongeriger findes der folk der fødes med særlige evner. Disse personer kaldes talentianere og kan kendes på at deres øjne er to forskellige farver.

Katsa har et blåt og et grønt øje. Hendes særevne er at hun kan slå ihjel med de bare næver. Noget hun opdagede som 8-årig, og som har gjort hende til et udskud lige siden - hadet og frygtet af alle der kom hende nær. Som niece til Kong Randa af Middlun bliver hun tvunget til at udnytte sine evner efter hans forgodtbefindende, og hun begynder efterhånden selv at tro på hun er det udyr som alle anklager hende for - hvem ville ellers torturere mennesker som ikke havde fortjent det - bare fordi Kong Randa ville statuere et eksempel?

For at råde bod på kongens uretfærdigheder har Katsa startet "Netværket" - en gruppe af modige folk som ønsker at hjælpe de svage i alle syv kongeriger. Under en sådan mission for at befri en kidnappet prins, støder Katsa på talentianeren Po... den første mand som ikke krympede bare ved synet af hende, og som faktisk turde kaste sig ud i en slåskamp med hende. Han leder også selv efter den kidnappede prins - og endnu mere efter de personer der stod bag udåden.

"Katsas fortælling" er den første bog i Talentian-serien og er en fascinerende beretning om godt og ondt i menneskers sind og hvordan andres forudindtagede holdninger kan påvirke hvordan man ser sig selv. Først da Katsa begynder at acceptere Po som sin ven, indser hun, at hun heller ikke selv er nødt til at lade andre misbruge hendes evner.

Det er en spændende bog og svær at lægge fra sig. Bogens store fortrin er, at den har en mere fokuseret personskildring end man ellers ofte ser i fantasy-romaner. Handlingen bliver faktisk mere styret af Katsas skiftende opfattelse af sig selv, end af omkringliggende begivenheder. Det fungerer rigtig godt, fordi man virkelig føler man kommer til at lære hende at kende og holde af hende... og er derfor naturligvis meget nysgerrig efter at høre, hvordan det videre vil gå hende.

Ingen kommentarer: