Dennis Jürgensen har gjort det igen. Hans nye novellesamling er en genistreg uden sammenligning.Døden findes i mange afskygninger - nogle mere makabre end andre, nogle mere seriøse end andre, nogle mere permanente end andre, og nogle deciderede humoristiske. Vi møder sørgende ægtefæller, der måske ikke helt er, hvad de giver sig ud for, en nyomvendt jogger, mystiske konkylier og kanariefugle, alternative jobfunktioner, og selvfølgelig også Dennis Jürgensens karakteristiske spøgelser, zombier og rumvæsner.
Jeg må indrømme, at det var med en hvis skepsis og tøven, at jeg gik i gang med "Dødens mange facetter"... ganske vist var det Dennis Jürgensen, og det talte for god læsning, men jeg er normalt ikke så meget for novellesamlinger. For mange forfattere bruger dem til at afprøve nye genrer, som de er mere eller mindre erfarne og egnede til, og det er en større udfordring for en forfatter når han eller hun ikke bare skal lokke læseren til at læse én historie, men 5, 10 eller 20.
Som sædvanlig gjorde Dennis Jürgensen dog alle mine tvivl til skamme. Hans noveller er fuldt ud lige så spændende, foruroligende, medrivende og generelt underholdende som alt andet, han har skrevet. Selv i sine noveller formår han at udnytte personkarakteristikker og atmosfære til at skabe en rigtig spændende handling... selv på de få sider han har stillet til rådighed.
Min yndlingsnovelle er "Herbert Lindkvist, assassinator", om den paraply-stikkende funktionær - en beretning jeg slugte, hvor min mund stod mere og mere åben, efterhånden som den udfoldede sig foran mine øjne, og hvor jeg ville ønske, at den havde været mindst dobbelt så lang, fordi dét var da et univers, der var værd at udforske nærmere.
Første novelle er dog også fascinerende, da han i den prøver noget helt nyt, og præsenterer os for en novelle skrevet udelukkende som dialoger og monologer - en ren fryd for enhver skuespiller, der trænger til nyt materiale.
Dennis Jürgensens største forte er, at selvom hans noveller følger en rød tråd, er de tilpas forskellige, til at interessen holdes fangen, og skønt det er dødens mange facetter vi bliver præsenteret for, ender samlingen ikke med at være deprimerende.
God læsning, og et must for alle Jürgensen-fans.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar