Efter Adelenes fars død har hun boet alene sammen med sin mor. Det har dog været en blandet fornøjelse, for moren er så lidt moderlig som man overhovedet kan forestille sig. Konstant halv-drukken bekymrer hun sig kun over hvor datteren er, når hun har brug for sin morgen-reparationsbajer, eller at nogen smutter i kiosken efter en ny flaske whisky. Og det gør det ikke bedre at hendes fyr nu også er begyndt at stikke hende nogle piller i ny og næ.
Det er svært at holde sådan en mor hemmelig, så selvom Adelene så vidt muligt prøver at holde sig for sig selv, bliver hun alligevel mobbet i skolen af den populære Freja og hendes slæng. Faktisk ville livet være helt uudholdeligt, hvis det ikke var for den venlige fru Jespersen, som Adelene ind i mellem køber ind for.
Det er netop på sådan en indkøbstur at Adelene bliver jagtet ind i en halvfærdig tunnel af tre drenge. Inde i tunnelen falder hun ned i et stort hul, og kan ikke komme op igen uden hjælp. Men hun opdager hurtigt at hun ikke er alene i hullet - Tunnelmanden er der også. Han har set at Adelene bliver uretfærdigt behandlet af lidt for mange, og er fast besluttet på at rydde op i hendes omgangskreds, så hun får muligheden for at blive lykkelig.
Desværre er hans definition af at "rydde op" at eliminere personerne, og Adelene finder nu ud af, at hvor urimeligt det end er, kan hun ikke redde alle.
Dennis Jürgensen har gjort det igen! "Tunnelmanden" er en spændende og medrivende fortælling, som fungerer på flere planer. Først og fremmest er det en underholdende historie for børn i alle aldre, men hvis man kigger lidt dybere ind i det, er der også et moralsk dilemma forbundet med Tunnelmandens opførsel... Kan man virkelig få sig selv til at vælge at ens plageånder skal dø? Og er det bedre at vælge til, eller at vælge fra?
En forrygende bog, med en meget tilfredsstillende slutning.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar