Krakens gab - Sigbjørn Mostue

Espen har vundet en stilekonkurrence, og præmien? En uges sejltur på skibet Venilia!!! Men for Espen og Eva er det ikke bare en fornøjelsestur - de skal nemlig sørge for at finde Ædelåbne inden Kraken gør det... og inden Nils dør af den sygdom alferne sendte ham på nakken for at fjerne Ædelåbne fra skoven.

Men Espen og Eva er ikke ligefrem venner længere, og den smukke Rita gør det ikke nemmere. Og hvad skal man gøre når skibsnissen er en kujon og man kommer til at sætte genfærdet af den gamle kaptajn på fri fod så han kan hjemsøge skibet igen?

Det er ikke nemt at være de eneste knoklinge der fuldt ud ved hvad der sker, og vide at man 'bare lige' skal redde verdenen.

Der var en del mere forkus på menneskers håndtering af naturen i denne bog, og det ledte direkte ind i kampen mod Kraken. Til at begynde med var jeg lidt spændt på om Sigbjørn Mostue havde et budskab han skulle af med, eller om det ville være relevant for handlingen, men det viste det sig heldigvis at være.

Faktisk endte "Krakens gab" med at være endnu bedre end "Nissedræberen". Jeg kunne godt lide at der igen var mange forskellige væsener på færde, og selvom jeg nogle gange blev dybt frustreret over Espen, så opførte han sig egentlig bare som en ganske almindelig teenagedreng ville gøre.

En glimrende trilogi til eventyrlystne teenagere. Hver bog har en afsluttet handling, men den overordnede røde tråd binder fint bøgerne sammen, og serien lider ikke under den sædvanlige trilogi-svaghed, at de to efterfølgende bøger ikke kan leve op til den første.

Nissedræberen - Sigbjørn Mostue (Alfetegnet #2)

Espen og Eva regner ikke med at se mere til nisserne nu hvor de er kommet tilbage til byen, men nogen - eller noget - har gjort byens rotter ualmindeligt aggressive, og da Eva og Espen hører om små livløse børn der er fundet i byens kloakker er de ikke i tvivl - der er nogen der er på jagt efter nisserne, og de må hjælpe hvor de kan!

Det er Nils helt enig med dem i, og sammen med hans Nissekonespetakel prøver de fire at få fat i Mørkebogen og Jernkronen inden Nissedræberen får fat i dem og brugt dem til at udryde alle byens nisser helt. Men hvem er ven og hvem er fjende blandt byens skabninger?

Fortsættelsen til "Bjerget vågner" kører videre i et lige så højt gear som første bog i serien. Jeg savnede lidt den store variation af væsener vi mødte i Gammelskoven, men var glad for gensynet med Nils og at han endelig fandt sig et Nissekonespetakel. Jeg syntes også, det var helt fint at Eva fik en større rolle, og håber det holder ved i trejde og sidste bog i serien.

Og sådan blev det - Maren Uthaug

En ung pige tvinges væk fra sit samiske hjemland for at vokse op i Jylland. Hun føler aldrig at hun rigtig falder til i Danmark, og tager som voksen kontakt til den mor hun efterlod, og rejser tilbage til sit barndomsland for at finde sine rødder.

Helt ærligt, jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal anmelde denne bog. Den er helt genial, men så forskellig fra hvad jeg normalt læser at jeg mangler ord. Titlen er en så perfekt beskrivelse af Risten/Kirstens liv - fra hendes tvungne afsked med moderen, til den overbærende stedmor (hold da op hvor hun irriterede mig!!!) til den endelige afklaring tilbage i Norge. Slutningen var noget pludselig, men det gjorde mig for en gangs skyld ikke noget, for jeg synes det virkede... og igen, passede perfekt til titlen.

Jeg blev færdig for to dage siden (det har taget mig længere tid at finde ord til anmeldelsen end normalt), men jeg tror det er en bog der hænger fast. Og skønt jeg egentlig ikke kan sige om jeg rent faktisk kunne lide bogen eller ej, så kan jeg sige at den holder - og at Maren Uthaug er en utrolig talentfuld forfatter, som afgjort har ordet i sin magt. Dette er hendes debutroman, og jeg kan kun håbe at der kommer flere fra hendes hånd.

Bjerget vågner - Sigbjørn Mostue

Det er sommerferie, og Espen skal op for at besøge sin mormor og morfar på den gård hvor de og Espens onkel bor. Men alt er ikke som det skal være, for onkel Sven vil fælde Gammelskoven og det vil morfar ikke høre tale om. Men da han begynder at vrøvle om "skovens beskyttere" er der ingen der tager ham seriøst... indtil Espen efter et lynnedslag finder en gylden nøgle og pludselig bliver hvirvlet ind i et eventyr han aldrig ville have kunnet forestille sig.

Trolde, alfer, dværge og nisser... vi er tilbage ved de skandinaviske rødder i denne forrygende fortælling af Sigbjørn Mostue, og hvor meget jeg end elsker fantasy i alle dens afskygninger, så er der noget charmerende og "hjemmevant" ved denne type eventyr. Jeg føler mig sat tilbage til min barndom da jeg første gang læste "Ronja Røverdatter" og lærte skovens magiske væsener at kende. Især var jeg fascineret af turserne! Dem kan jeg ikke huske at være stødt på før, men jeg syntes de var fantastiske! :) ... selvom jeg måske ville have lidt svært ved at forstå dem i længden.

"Bjerget vågner" er første bind i en trilogi og jeg ser frem til at se hvad der videre vil ske. Bogen er hurtigt læst - tror det tog mig ca. 2 timer - og god underholdning. Afgjort en bog jeg skal låne ud til mine nevøer og niecer når de bliver lidt ældre.

Prepper - Lise Bidstrup

Daniel har altid vidst at jordens undergang en dag vil komme, og at den er nærmere end de fleste tror. Faktisk er han sikker på at det vil ske i hans levetid, for hans forældre er ivrige deltagere i en gruppe der kalder sig selv "Preppere", som aktivt forbereder sig på den naturkatastrofe der vil udslette livet på orden, og arbejder hårdt for at have muligheden for at overleve den.

Og ganske rigtigt - en sen nat ringer alarmklokken, og Daniel forsvinder sammen med sin familie og 15 andre personer ind i et skjult beskyttelsesrum for at overleve det anarki der utvivlsomt vil følge en naturkatastrofe. De har mad og vand nok til 4 år, og vil først dukke op igen når menneskeden er ved at få styr på sig selv igen.

Bogen skifter hele tiden i tid, hvor hvert andet kapitel er i "nutiden" og hvert andet kapitel fortæller om Daniels opvækst, og hvordan hans liv som "Prepper" har påvirket hele hans barndom.

Jeg elsker dystopisk/apokapyltisk YA og var dybt fascineret af denne beskrivelse af forberedelserne inden og konflikterne under en apokalypse. Beskrivelserne af livet i beskyttelsesrummet - inklusiv alle konflikterne medlemmerne imellem - virkede realistiske, omend de godt måtte have mere detaljerede. Især hvad angår Daniels forhold til de andre personer.

Slutningen var måske en smule forudsigelig, men det er meget typisk for YA, så det i sig selv er ikke grund til at give bogen en lavere rating. Desværre syntes jeg også den var en smule brat, og ville have foretrukket at lidt flere sider var blevet brugt på at udforske reaktionerne... muligvis bare som en epilog: "9 måneder senere..." eller noget i den stil.

Så 3.5 stjerner bliver det til... 4 stjerner hvis den havde været bare en side længere, 4.5 stjerner hvis den have været 10-20 sider længere.

Men udemærket læsning som den var, og den holdt fint min interesse - selv under en 24-hour read-a-thon hvor kravene ellers er noget højere ;)

Shangriman - Eventyrlandet af Peter Sonne

Benjas far er forsvundet, og den eneste der tror på at han stadig er i live og vender tilbage en dag er gamle Noah. Men selv han kan ikke fortælle Benja hvor han er, eller hvornår han kommer tilbage.

Men en dag viser Noah ham et gammelt, gulnet kort over landet Shangriman og fortæller at Benja er udvalgt til at tage dertil for at hente eventyrets Magiske Amulet tilbage for at redde menneskenes verden. Benja er ikke sikker på at han er modig nok til det - han er jo kun en lille dreng - men da han opdager at hans far også er i Shangriman er beslutningen pludselig taget for ham... selvfølgelig skal han hjælpe!

Hvad følger er en eventyrlig rejse gennem Shangriman, hvor Benja møder Skovfolket og opdager at de er i krig med Sølvmaske. Men da selv Sølvmaske anerkender at Benja er den udvalgte som skal finde amuletten, må Benja søge dybere for at finde ud af hvem der er venner og hvem der er fjender.

Ganske vidst er jeg aldersmæssigt noget over målgruppen for Peter Sonnes "Shangriman", men jeg blev alligevel fanget ind af historien. Han skriver i den gode, gamle fortællestil ellers oftest fundet hos forfattere som Astrid Lindgren, og bogen mindede mig skiftevis om "Mio, min Mio" og "Brødrene Løvehjerte" (dog med en bedre slutning!) med en lille smule af Bjarne Reuters "Shamran" smidt ind i blandingen for en god ordens skyld -- forhåbentlig ikke forfattere Peter Sonne har noget imod at blive sammenlignet med.

"Shangriman" har en ganske åben slutning, så jeg forventer at den er første bog i en serie, og hvis efterfølgerne kan leve op til standarden sat her, er Peter Sonne absolut en forfatter man skal holde øje med.

Djævleporten - Vibeke Appel

Der skal bygges en stor domkirke i Axels landsby, og da Axel er gammel nok til at være til gavn på byggepladsen, insisterer hans far på at han skal droppe skolen og hjælpe til i stedet. Axel er ikke meget for det - han har ikke specielt lyst til at være murer, men da han finder ud af at billedskæreren, Mester Jacobus, også har brug for en lærling bliver det pludselig en helt anden sag. Han har altid elsket at snitte i træ, og er også god til det.

Men der sker mange mærkelige ting på byggepladsen... en håndværker falder ned fra et stilads og er dræbt på stedet, Axel's far falder igennem et råddent brædt og må ligge i sengen med en brækket fod i flere uger, en af Mester Jacobus' andre svende dør pludselig af noget der ligner pest, og hvad er det for nogle mærkelige papirer Mester Jacobus går og gemmer for sig selv?

Der er noget der slet ikke er som det bør være, og det er op til Axel at finde ud af hvad.

"Djævleporten" er en meget underholdende og velskreven børnebog som man sagtens kan få stor fornøjelse af som voksen med et barnligt sind. Vibeke Appel taler ikke ned til børnene, men henvender sig til dem på deres eget niveau. Handlingen er spændende og medrivende og lige tilpas skræmmende til at give et godt gys, uden at forårsage nogle mareridt.