Og ganske rigtigt - en sen nat ringer alarmklokken, og Daniel forsvinder sammen med sin familie og 15 andre personer ind i et skjult beskyttelsesrum for at overleve det anarki der utvivlsomt vil følge en naturkatastrofe. De har mad og vand nok til 4 år, og vil først dukke op igen når menneskeden er ved at få styr på sig selv igen.
Bogen skifter hele tiden i tid, hvor hvert andet kapitel er i "nutiden" og hvert andet kapitel fortæller om Daniels opvækst, og hvordan hans liv som "Prepper" har påvirket hele hans barndom.
Jeg elsker dystopisk/apokapyltisk YA og var dybt fascineret af denne beskrivelse af forberedelserne inden og konflikterne under en apokalypse. Beskrivelserne af livet i beskyttelsesrummet - inklusiv alle konflikterne medlemmerne imellem - virkede realistiske, omend de godt måtte have mere detaljerede. Især hvad angår Daniels forhold til de andre personer.
Slutningen var måske en smule forudsigelig, men det er meget typisk for YA, så det i sig selv er ikke grund til at give bogen en lavere rating. Desværre syntes jeg også den var en smule brat, og ville have foretrukket at lidt flere sider var blevet brugt på at udforske reaktionerne... muligvis bare som en epilog: "9 måneder senere..." eller noget i den stil.
Så 3.5 stjerner bliver det til... 4 stjerner hvis den havde været bare en side længere, 4.5 stjerner hvis den have været 10-20 sider længere.
Men udemærket læsning som den var, og den holdt fint min interesse - selv under en 24-hour read-a-thon hvor kravene ellers er noget højere ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar