Dalmark-kvartetten 3På trods af at De magiske kapper er tredje bog i en serie, kan man sagtens læse den uden at have kendskab til serien. Det gjorde jeg, og det første lange stykke tid, troede jeg næsten der var sket en fejl i navngivningen, fordi handlingen på ingen måde afslørede at der skulle have været to bøger før den.
Det viste sig dog at have sin gode forklaring. Kronologisk er De magiske kapper den tredje bog i Dalmark-kvartetten, men handlingsmæssigt beskriver den begivenheder der foregik i det forhistoriske Dalmark, og som ikke som sådan har noget at gøre med de to første bøger, men som er afgørende baggrundsviden for den fjerde.
Tanaqui har lært af sin mor og søster hvordan man væver historier ind i tæppekapper, og hun er en af de få som forstår at gøre det rigtig godt. Denne historie fortælles på to kapper, som hun væver efter at hun og hendes søskende blev jaget på flugt af folkene i deres landsby efter sygdom og krig gjorde dem forældreløse.
Under deres rejse på den rædselsvækkende forheksede Flod finder de både nye fjender og nye venner... og ikke altid dér hvor de lige ville have forventet det. De bliver også tvunget til at lære mere om dem selv og deres familie – både på godt og ondt. Men det er alt sammen nødvendigt for at løse Floden, og klare sig i opgøret med den udødelige Kankredin – troldmanden over alle troldmænd, der ikke holder sig for god til at stjæle sjæle, selv mens kroppen stadig er i live.
De magiske kapper er en klassisk fantasy beretning om en flok unge der af omstændighederne tvinges ud på en rejse, der i sidste ende vil vise dem, at de ikke er børn længere.
Bogen slutter meget brat, hvilket er lidt svært at forholde sig til, til at begynde med. Men efter historien har fået tid til at synke lidt ind, er det tydeligt at den ikke kunne have sluttet på nogen anden måde... men at forklare hvorfor ville være synd og skam – det skal opleves!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar