Percheron-Sagaen #3Næsten et år er gået siden vi forlod Ana, Pez og Lazar i "Uglens genkomst". Odalisk Ana føler stadig kun afsky for livet i haremmet, men prøver at skjule sit ubehag af respekt for det løfte hun gav sig selv ved Lazars formodede død - hun vil affinde sig med sin skæbne og ikke prøve at flygte.
Det er dog et løfte, der er lettere afgivet end holdt - især da Sultan Boaz for første gang sender bud efter at hun skal tilbringe natten med ham, og Salmeo. og valide Herezah endnu engang begynder at vise hende lidt for megen opmærksomhed.
Pez er fast opsat på at beskytte Ana - om nødvendigt også mod hende selv. Efter at han er blevet afsløret som Iridor er han overbevist om at Ana betyder mere for gudinden Lyana end hun selv ved af. Hvis han dog bare kunne finde ud af, hvor Maliz skjuler sig!
Bogen holder fint stemningen fra de tidligere bøger i serien og er svær at lægge fra sig, når man først er begyndt. Det er en anderledes fantasy, i og med at den fokuserer meget mere på politiske intriger og spændinger end på egentlig magi som sådan. Dette giver serien en anderledes vinkel og gør at den skiller sig godt ud i det efterhånden ret store udvalg af fantasy-serier. Jeg er kommet til at holde af både Odalisk Ana og Sultan Boaz, og tager mig selv i at sidde og skære tænder, når jeg ser hvordan Boaz bliver manipuleret dels af traditionerne og folkets forventninger og dels af Storvesir Tariqs subtile rådgivning.
"Haremmet" er tydeligt en del af en serie, og kan derfor ikke stå alene, men kræver kendskab til "Odalisk" og "Uglens genkomst", ligesom den tydeligt lægger op til en fortsættelse, da den slutter med noget af en 'cliff-hanger', og lader indtil flere af hovedpersonernes videre skæbne forblive uafklarede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar