Det Nora ønsker sig allermest til sin 16-års fødselsdag er ham - drømmeprinsen. Men hvor finder man ham, når man er lidt for lille, lidt for buttet, har den perfekte veninde som tager al opmærksomheden og frem for alt hedder Nora?
I et svagt øjeblik skriver Nora "Drømmeprinsen" på sin ønskeseddel, og veninden Victoria tager det straks som en personlig udfordring at finde ham til hende. Desværre bliver det hurtigt mere end almindelig tydeligt at man skal kysse en forfærdelig masse frøer, før man finder Prince Charming.
I denne humoristiske ungdomsroman beskriver Pernille Eybye med stor indlevelse hvordan det er at være teenager, med alle dets op- og nedture. Især er hendes beskrivelse af venskabet mellem Simon, Victoria og Nora utrolig godt beskrevet og gør heldigvis op med opfattelsen af, at piger og drenge ikke godt "bare" kan være venner.
Som så mange andre bøger af denne type, var slutningen ganske forudsigelig, men den formåede stadig at underholde mig, og jeg tror, jeg ville have elsket den, hvis jeg havde læst den, da jeg var yngre og tættere på målgruppen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar