Drømmevæveren - Trudi Canavan

De hvide præstinder 3

"Drømmevæveren" er både mere mørk og dyster og mere alvorlig end de tidligere bøger i serien om "Den hvide præstinde". Hania gør klar til krig mod Syd-Ithania, og selvom Nord-Ithania har flere soldater end Pentadrianerne, er deres soldater så krigeriske og deres sorte troldmænd så magtfulde at kampen er mere lige end De Hvide bryder sig om, og de begynder at frygte, om det overhovedet vil være muligt for dem at vinde. Især da de opdager at de guder Pentadrianerne tilbeder måske alligevel ikke er så afdøde som først antaget.

Auraya har også problemer i sit privatliv. Efter længe at have været forelsket i, og elsket af drømmevæveren Leiard kommer hun pludselig i tvivl. Hvad vil hendes folk sige til deres forhold? Vil de kunne acceptere at en af deres hellige pludselig viser sig at være i et forhold med en af de forhadte drømmevævere. Hvad vil der ske, hvis de andre hvide finder ud af det? Og hvorfor opfører han sig ind i mellem så underligt - som om han ikke engang kan lide hende?

Auraya må træffe svære beslutninger omkring den mand hun elsker, det land hun har afgivet løfter det, og det folk, der har stjålet hendes hjerte.

"Drømmevæveren" er en glimrende afslutning på første del af serien om "Den hvide præstinde" og krigen mod Syd-Ithania. Bogen føles vel afsluttet, mens den stadig efterlader tilpas mange tråde åbne til at der er god plads til en fortsættelse, og jeg er kommet til at holde så meget af Auraya, Pjat, Triss, Leiard, Drilli og alle de andre, at jeg er meget spændt på at læse mere om dem, og se hvordan det vil gå dem i fremtiden.

Et af Trudi Canavans største talenter er afgjort evnen til at holde styr på et så stort persongalleri, konstant lade fortællervinklen gå fra den ene til den anden, og stadig opnå at en læser finder alle delhistorier lige interessante og være lige optaget af alle personlighederne. Det er få forfattere der magter denne udfordring, men Trudi Canavan tager imod den og løser den med bravur.

En glimrende serie, som jeg varmt kan anbefale til alle fantasy-elskere.

Siyee-alliancen - Trudi Canavan

Den hvide præstinde 2

"Siyee-alliancen" er en direkte fortsættelse af "Auraya", men hvor den første bog i serien mest handlede om pigen Aurayas optagelse blandt "De Hvide" og hendes oplevelser der, koncentrerer "Siyee-alliancen" sig mere om de forskellige folkeslag rundt om Hania, som alle bejles til - dels af "De Hvide" og disses trofaste udsendinge, og dels af Pentadrianerne fra Syd-Ithania, som alle ønsker dem på deres side i den kommende krig.

Siyeerne mener ikke, at de har noget specielt at tilbyde i denne alliance. Skabt af guden Huan som et flyvende folkefærd med vinger i stedet for arme, har de ikke mulighed for at gribe til våben på samme måde som andre, og føler sig derfor umyndiggjort og skamfulde over, at de ikke kan være til nogen hjælp, men udelukkende skal beskyttes af de andre - eller gå til grunde. Men drengen Tryss har andre planer, og vil gøre alt for at de lykkes.

"Siyee-alliancen" skiller sig ud fra mange andre fantasy-bøger, ved at gå i detaljer omkring politik, og de taktikker og kompromiser der er nødvendige for at skabe alliancer der vil holde selv i krigstid. Jeg var især dybt fascineret af at læse om Aurayas oplevelser hos Huans andet folk, Elaierne, som ende med ikke at tage imod De Hvides tilbud, og har en hvis forudanelse om, at vi kommer til at høre mere om dette undersøiske folkefærd i senere bøger.

Selv synes jeg at denne bog var bedre og mere interessant end den første bog i serien, men jeg vil af samme grund ikke anbefale den til lige så unge læsere, på grund af de emner den tager op. Men det er vel også kun rimeligt at efterhånden som Auraya bliver ældre, forventes det at hendes læsere gør det samme.

Stensmelterne - Tamora Pierce

Cirklens Lærlinge 1

Tamora Pierce er en af mine yndlingsforfattere, så jeg var meget begejstret da jeg så, at hun havde udgivet en ny bog. "Stensmelterne" er første bog i en ny serie i Cirklens univers og er mere præcist en fortsættelse af "Stenmagi" (Cirklen Åbnes 2) da vi her følger Torns lærling, Evi, på en mission sammen med søster Rosentorn.

Indbyggerne på en af Flagermusøerne har bedt Søster Rosentorn om at komme for at undersøge hvorfor dyr og planter er begyndt at dø, og hvorfor hidtil friske søer pludselig indeholder syre i stedet for vand. De skænker det ikke en tanke at den seneste optrapning i jordrystelser kan have noget med det at gøre, så det er måske meget heldigt at Evi, med sin stenmagi, er blevet tvunget med på turen som straf.

"Stensmelterne" fangede fint stemningen fra de øvrige Cirkel-bøger, men jeg savnede søster Lærke og især Torn, Sandrilene, Trisana og Daja, selvom jeg godt er klar over, at hvis de sidste fire havde været med, havde bogen mere handlet om dem, end om Evi. Der manglede dog noget menneskeligt samspil, da Evi ikke havde meget med andre at gøre, end sin stenfyldte ven Luvo.

Tamora Pierce forsøger sig med en ny skrivestil i denne bog. Hidtil har hun mest holdt sig til en alvidende 3.persons fortæller, men her lader hun os høre historien gennem Evi i første person. Det giver en noget anden oplevelse end hvad man er vant til fra hende, da Evi er noget mere barnlig i både sine tanker og sin udtryksmåde. Det virker dog godt, og jeg er spændt på at se om Tamora Pierce holder sig til den stil i de øvrige "Cirklens Lærlinge" bøger.

Auraya - Trudi Canavan

Den hvide præstinde 1

Da Auraya bliver valgt som den femte af De Hvide kommer det som en overraskelse for mange... ikke mindst hende selv, da det kun er ti år siden hun forlod sin landsby, for at blive oplært som præstinde. Men der er ingen tvivl om at hun har gudernes velsignelse - de andre Hvide lagde først mærke til hende da hun allerede som 12 årig udviste store diplomatiske evner, der forhindrede hendes landsby i at blive lagt øde, og gennem sit venskab med de ellers forhadte drømmevævere er hun lige hvad Ithania har brug for, for at opnå en givtig alliance i Nord-Ithania, og bekæmpe den voksende trussel fra de hedenske troldmænd der i løbet af de sidste år er dukket op fra Syd-Ithania.

"Auraya" er en spændende introduktion til en ny fantasy-serie af Trudi Canavan (kendt fra "De sorte troldmænd"). Ligesom hendes andre bøger er den lidt langsom om at komme igang, men den slipper dig ikke frivilligt, når den først har fået fat i dig, og jeg ser frem til, hvad fortsættelserne har at byde på. Den er tydeligt del af en serie, og ikke tiltænkt til at stå alene, så jeg anbefaler at man har "Siyee-alliancen" liggende let tilgængelig, for den vil man være klar til at begynde på i samme sekund som man har læst sidste side af "Auraya".

Som i "De sorte troldmænd" præsenterer Canavan os for et stort persongalleri, og selvom det ikke er alle personerne der fik lov til at få en lige fremtrædende rolle i denne bog, nærer jeg ingen tvivl om, at de blev præsenteret for at spille en væsentlig rolle i de senere bøger.

"Den hvide præstinde" retter sig mod et lidt yngre publikum end "De sorte troldmænd" og lader til at være rettet mod børn og unge i 10-15 års alderen. Det afholdt dog ikke mig fra også at læse den med stor fornøjelse.

Uglens genkomst - Fiona McIntosh

Percheron-sagaen 2

I denne nervepirrende fortsættelse til "Odalisk" møder vi slavepigen, odalisken Ana umiddelbart efter hun er vendt tilbage til slottet efter sit impulsive flugtforsøg. Straffen er streng - 30 piskeslag - og valget af pisk er overladt til overenukken, så sultan Boaz har ikke mulighed for at skåne pigen.

Det har Lazar derimod. Eftersom han stadig står som pigens beskytter tillader en gammel lov ham at tage straffen på hendes vegne. Overenukken er rasende over dette, og sværger at udnytte chancen til at slå Lazar ihjel - hvis overhovedet muligt.

Men hvad vil der ske, hvis landet står uden deres hærfører netop som guderne begynder at røre på sig, og samler deres styrke til kamp? En kamp, hvis endelige udfald ultimativt vil berøre hele Percheron og alle dets indbyggere.

"Uglens genkomst" går dybt ind i de forskellige intriger og alliancer der skabes i Sultanens palads og det er interessant at se hvem der udnytter hvem, hvem der stoler for blindt, og hvem der har lært fornuftig tilbageholdenhed. Man sidder ind i mellem med tilbageholdt åndedræt og krydser fingre for at de personer man holder mest af ikke vil røbe noget dumt for dem man ved er falske.

Hurtigt læst og fængende. Jeg glæder mig til at se hvad der videre sker.

Vampyrens mærke - P.C. og Kristin Cast

Nattens Hus 1

16-årige Zoey har en familie der er ligeglad med hende, en næsten-ekskæreste der drikker for meget, en overfladisk bedste veninde og en geometriprøve i morgen. Men alt dette viser sig pludselig at være helt lige meget, da hun efter skole får Mærket af en Udsending, og bliver nødt til at flytte til Nattens Hus... kostskolen hvor udvalgte ynglinge bruger fire år på at lære vampyrernes historie, mens deres kroppe enten vender sig til at være vampyr... eller bukker under i forsøget.

P.C. og Kristin Cast tilbyder her et nyt syn på den velkendte vampyr-legende. Man bliver ikke vampyr ved at blive bidt - man er udvalgt på forhånd, og Mærket er bare et synligt tegn overfor andre. Vampyrerne tilbeder Nattens Gudinde Nyx, og Zoey opdager at hun er blevet velsignet med særlige evner og ansvar som Nyx' særlige udvalgte. Hun får brug for disse evner, for alt er ikke som det bør være i Nattens Hus. Hvad sker der f.eks. med de næsten-vampyrer der ikke overlever Forvandlingen. Alle ynglingene havde fået at vide at de døde, men Zoey ser noget der tyder på at de i hvert fald ikke forbliver døde...

Vampyrens mærke er en underholdende teenage-bog, og et glimrende alternativ til Stephenie Meyers "Tusmørke"-serie. Bogen håndterer teenage-problemer på en fornuftig og ansvarlig måde, uden på noget tidspunkt at blive formanende. P.C. og Kristin Cast er et mor-og-datter forfatterteam, hvilket fungerer godt, da de hver kan trække på deres erfaringer og beskrive både voksne og teenagere troværdigt.

Jeg blev straks fænget af bogen, og havde svært ved at lægge den fra mig. Beskrivelser af kostskolelivet tiltaler mig altid, og den atypiske vampyr-historie gjorde kun bogen endnu mere spændende. Jeg glæder mig allerede til at få fingrene i den næste bog i serien.

Odalisk - Fiona McIntosh

Pecheronsagaen 1

I Pecheron dør den gamle Sultan, og Boaz - hans 15-årige søn - overtager tronen. Hans mor, Herezah, var den gamle Sultans yndlingshustru, og hun har levet for dette øjeblik. Nu har hun endelig mulighed for at få den magt hun altid har ønsket, og hvis hun kan gøre Boaz til en lydig marionet-dukke, vil der ikke være grænser for hendes muligheder. Altid ambitiøs og forudseende er hendes første ordre at få haremmet tømt - drengene dræbt, og pigerne smidt på gaden - og samle et nyt med piger, hun kan præge efter sine egne ønsker.

Men guderne har også en finger med i spillet. En af de nye piger er Ana - fundet og købt af sine forældre af Pecherons hærfører Lazar, som straks fatter sympati for hende - og det viser sig hurtigt at hun er mere og andet end blot en landsbypige, men vil spille en vigtig rolle i kampen mellem Iridor og Maliz.

Odalisk er en kort bog og hurtigt læst. Den er tydeligt ment som en introduktion til Pecherons univers og indeholder derfor mere stemningsbeskrivelser og personkarakteristikker end egentlig handling. Det skal man dog ikke lade sig narre af. Bogen sætter sig bedre fat end man lige tror, og jeg greb mig selv i at tænke på Ana og Lazar som virkelige personer, jeg var bekymret for. Odalisk lægger kraftigt op til en fortsættelse, og jeg anbefaler at man har 2'eren let tilgængelig når man læser 1'eren, så man kan gå direkte videre og ikke er nødt til at væbne sig med alt for megen tålmodighed inden man finder ud af, hvad der videre sker.